Luk

BIF-fans' fiktive billetkøb imponerer direktøren

| 3F Superliga | 36 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Lyngby
Superligaen Grundspil (30/11)
Bet25 1,46 4,80 6,40
Oddset 1,45 4,60 7,00
bet365 1,44 4,75 6,50

Omkring 4.000 Brøndby-fans har købt fiktive støttebilletter til FC Midtjylland-kampen, hvilket skaber stor glæde hos direktør Ole Palmå.

Når Brøndby lørdag aften tager imod FC Midtjylland, bliver det nok en gang med i alt 500 personer på stadion grundet corona-restriktionerne.

En gruppe Brøndby-fans har dog søsat et nyt projekt for at støtte klubben økonomisk, hvilket bliver gjort ved at købe fiktive billetter til kampen mod FCM.

Fansenes mål er at nå op på 5.000 solgte billetter, og lørdag morgen var de første 4.000 blev afsat til en pris på 100 kroner stykket, skriver B.T.

Brøndby-direktør Ole Palmå mener, at målet om de 5.000 er realistisk, og han glæder sig generelt over initiativet.

- Jeg tror, at det sker. Jeg bliver så tit overrasket over det sammenhold og den fællesskabsfølelse, vores fans har, men jeg vil ikke blive skuffet, hvis de 5.000 ikke bliver solgt alle sammen. Vi er så glade for det, som de er i gang med at samle sammen, siger Palmå til B.T. og tilføjer:

- En kamp som den mod Midtjylland ville være et scoop under normale omstændigheder, fordi vi ville have solgt omkring 20.000 billetter, også qua den pust, energi og positive stemning, der er omkring holdet i øjeblikket.

Der er kampstart mellem Brøndby og FCM lørdag klokken 18.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 24. november