LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

BIF-fans gjorde FCN-profil nervøs før straffe

| Superligaen Grundspil | 4 kommentarer
'De forsøger at give hinanden skylden for, hvad der er sket' - Zorniger utilfreds med Brøndbys mentalitet
'Brøndby er idéforladte, de spiller for langsomt' - Stig Tøfting 'rystet' over Brøndbys niveau i Esbjerg
'Vi skal se os selv i spejlet, for vi SKAL blive bedre end det her' - tydeligt rørt Arajuuri efter nederlag til EfB
Esbjerg sænker Brøndby og snupper tredjepladsen i tæt slutspilsjagt - se målene
AV AV AV! Esbjerg-profil river skade op efter tre minutter på banen
BIF-fans gjorde FCN-profil nervøs før straffe
Foto: Getty Images
FC Nordsjællands Andreas Skov Olsen erkender, at Brøndby-tilhængernes larm før angriberens straffespark mod BIF gjorde ham nervøs, selvom han scorede på sikker vis.

Da FC Nordsjælland søndag spillede 3-3 mod Brøndby, scorede FCN's topscorer Andreas Skov Olsen undervejs målet til 2-2 på straffespark.

Sparket blev eksekveret foran den endetribune, hvor Brøndby-tilhængerne holdt til, og larmen op til sparket var massiv.

Olsen ordnede sagerne og sendte på sikker vis bolden i kassen, men han erkendte efter kampen, at presset fra lægterne påvirkede ham.

- Jeg stod foran så mange fans, som buhede og piftede ad mig, og det har jeg ikke lige prøvet før, når jeg har skullet sparke straffe, siger Skov Olsen.

- Selvfølgelig var jeg nervøs, det skal jeg ikke lyve om, men jeg besluttede mig for, hvor jeg skulle sparke, og så valgte jeg bare at gøre det.

- Det var en fed oplevelse, og jeg er glad for, at den gik ind.

Andreas Skov Olsen var slet ikke tilfreds med resultatet efter kampen, da han føler, at FCN havde gæsterne på hælene og kunne have lavet mere end tre mål.

- Jeg er helt vildt skuffet. Vi skulle vinde den, både hvis man ser på statistikkerne, men også fordi vi spillede bedre end Brøndby, så vi fortjente at få de tre point.

- Det er altid nogle fede kampe mod Brøndby. De er meget åbne, og der kommer en masse chancer og mål. Der kunne godt have været endnu flere mål.

I scorede tre mål - hvor mange kunne I have lavet?

- Vi kunne godt have lavet dobbelt så mange. Jeg er ærgerlig, for vi fortjente de tre point, siger Skov Olsen.

Andreas Skov Olsen har nu scoret 12 Superliga-mål i denne sæson.

mikkel@bold.dk



Stream FC Nordsjælland – FC København på Eurosport Player
Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Onsdag 20. februar