3F Superliga -BIF-helt om rygter: Må skrue ned for støjen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2021-03-08 13:07:01
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

BIF-helt om rygter: Må skrue ned for støjen

Brøndbys Lasse Vigen forsøger at skrue ned for rygter om hans fremtid, som han kalder støj, så han i stedet kan fokusere på fodboldbanen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

BIF

2 - 1

FCK

70'
10
Lasse Vigen Christensen
Mål
90'
20
Andreas Maxsø
Mål på straffe
90'
21
Jens Stage
Mål

Til sommer udløber Lasse Vigens kontrakt med Brøndby. Ifølge B.T. skyldes den manglende forlængelse, at midtbanespilleren kræver en høj løn, men det har sportschef Carsten V. Jensen sidenhen været ude og dementere. 

Søndag blev han kampafgørende, da han scorede det ene mål i 2-1-sejren over FC København, og det skyldes blandt andet, at han har skruet ned for den omkringliggende støj.

- For mig har det fyldt meget lidt. Jeg har været i gamet i mange år efterhånden, og jeg ved godt, hvordan mekanismerne er. Det, jeg vil betegne som støj, må man forsøge at skrue lidt ned for og fokusere på det, jeg kan gøre. 

- Vi har haft tre kampe i den her uge, og det har haft al mit fokus. Vi spillede en skidt kamp mod Randers, mig selv inklusiv, så alt mit fokus har været på at komme hurtigt videre fra den og forsøge at levere mod FCK. 

'Betyder tæt på ubeskriveligt meget'

1-0-scoringen mod FC København blev krøllet ind fra kanten af feltet, og det var svært for Lasse Vigen at beskrive, hvor godt det føltes at få en afgørende rolle. 

- Jeg kunne også godt mærke, at jeg ramte den godt. Det er en af de følelser, der kan være svært at sætte ord på, men det var fedt. 

- Det betyder tæt på ubeskriveligt meget. Man kender betydningen af de her derbykampe, og jeg har været her en del år efterhånden. Jeg har altid håbet, at jeg kunne få en afgørende fod i et derby og få den oplevelse med. Det er en stor ting for mig. Jeg synes, det var fantastisk, at vi endnu engang kunne slå dem. 

Den 26-årige midtbanespiller kom ind med en halv time igen, hvor Brøndby følte, at de var ved at få et fysisk overtag.

- De kaldte mig og Anis op og sagde, at kampen var på et sted, hvor de følte, at vi var ved at få et fysisk overtag på dem, så vi ville gerne have nogle ind, der kunne holde lidt på bolden. 

- Det ved jeg ikke, hvorfor vi lykkedes med, men i hvert fald fik vi skabt nogle få muligheder. Det var en kamp, der kunne være gået begge veje på det tidspunkt. Det var selvfølgelig dejligt, at den gik over på vores side. 

Vil ikke udråbe sig til mesterskabskandidat

Trods sejren over FC København ville den tidligere Fulham-spiller ikke bidrage til snakken om mesterskabskandidat. 

Det er til trods for at holdet indtager førstepladsen, og nu er syv point foran FC København.

- Det må I selv om, I gør. Hvis du spørger mig, så fokuserer jeg mere på, at vi har spillet nogle tætte kampe mod Midtjylland og FCK. Og selvfølgelig også Randers, hvor vi skulle have gjort det bedre på hjemmebane. Jeg føler, at præstationerne er der, og imod FCK havde vi marginalerne på vores side.

- Det havde vi måske ikke i Herning. Så det er meget tæt i toppen, og vi skal fokusere mere på at levere en god præstation. Over tid må vi se, hvor vi ligger. Du får mig ikke til at sige, at vi er det ene eller andet. Jeg fokuserer mere på at tage kampene, som de kommer, forklarer Lasse Vigen. 

FC Midtjylland og AGF følger efter på anden- og tredjepladsen med henholdsvis to og fem point færre end Brøndby.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

BIF

2 - 1

FCK

70'
10
Lasse Vigen Christensen
Mål
90'
20
Andreas Maxsø
Mål på straffe
90'
21
Jens Stage
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce