Luk

BIF-indkøb droppet efter debut: Prioritering

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (17/10)
Bet25 1,40 5,00 7,80
Oddset 1,42 4,70 7,65
bet365 1,40 4,75 7,50

Sommerindkøbet Henrik Heggheim debuterede for Brøndby torsdag, men var så helt ude af truppen søndag mod AaB. Cheftræner Niels Frederiksen kalder det en prioritering.

Brøndby hentede i slutningen af transfervinduet den norske midtstopper Henrik Heggheim for en pris, der ifølge norske medier lå på 14 millioner kroner, mens B.T. berettede om en pris på ni millioner kroner.

Men endnu har den 20-årige nordmand ikke vist sig synderligt meget frem for Brøndby-fansene. Første gang, han kunne ses i aktion, var i torsdagens 8-1-sejr over Allerød, hvor det blev til 90 minutter.

Søndag var han så til gengæld helt ude af kamptruppen mod AaB, og det er et spørgsmål om, at Heggheim endnu er et stykke fra at være tæt på holdet.

Det forklarer cheftræner Niels Frederiksen.

- Det er en prioritering, jeg laver af, hvem jeg synes, der er tættest på holdet og hvem, jeg synes, der skal spille. Heggheim er stadig en spiller, der ikke har været her ret længe, siger han og tilføjer:

- Men vi spiller jo mange kampe hele tiden. Hvem ved, måske spiller han på torsdag? Jeg skal sørge for at rotere ind i mellem, og så havde jeg valgt at satse lidt med en ekstra offensiv spiller på bænken. Vi havde jo egentlig tre angribere på bænken, normalt har vi to.

20-årige Heggheim har endnu til gode at være i kamptruppen til en superligakamp. Han var med i kamptruppen mod Sparta Prag i Europa League.

Greve og Cappis i fremskridt

Mens Heggheim endnu ikke viser sig frem i Brøndby, så er der mere spilletid til to andre sommertilgange i form af Mathias Greve og Christian Cappis.

De to spillere begynder at falde bedre og bedre ind på holdet, mener Frederiksen.

- Det bliver bedre for de nye. Greve kom ind og spillede en rigtig fin anden halvleg, og han gjorde det også rigtig fint mod Allerød, og så kan man diskutere Allerød, men altså, når jeg ser på det, så ser jeg ikke kun på de enkelte aktioner.

- Jeg ser på deres beslutninger og positionering i forhold til spillet på banen. Og der går det den rigtige vej. Greve og Cappis tager hele tiden skridt, og det forventer jeg fortsætter, siger Brøndby-træneren.

Næste Brøndby-kamp er på torsdag mod Lyon i Europa League. Kampen spilles i Frankrig.


Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

Pademann 12:44          
Det tyder altså virkeligt ikke godt! Hvis så dyre indkøb ikke er en performancespillere fra start, så har CV fejlet fuldstændigt. Gad vide om der opstår en magtkamp mellem NF og CV, hvis NF ikke gider benytte spillerne.
Gulledrengen 12:51          
Det tyder altså virkeligt ikke godt! Hvis så dyre indkøb ikke er en performancespillere fra start, så har CV fejlet fuldstændigt. Gad vide om der opstår en magtkamp mellem NF og CV, hvis NF ikke gider benytte spillerne.
Arg, slå nu lige koldt vand i blodet. Manden er lige kommet til, og Brøndbys største problemer har ikke været defensiven, men derimod offensiven. Derfor giver det vel meget god mening, at NF prioriterer en ekstra offensivspiller. Jeg ser det bestemt ikke som en magtkamp, men derimod som en prioritering, som han også selv påpeger.
Xinx 13:06          
Det tyder altså virkeligt ikke godt! Hvis så dyre indkøb ikke er en performancespillere fra start, så har CV fejlet fuldstændigt. Gad vide om der opstår en magtkamp mellem NF og CV, hvis NF ikke gider benytte spillerne.
Og her har vi så de problemer man ser i Brøndby og AGF. Så snart en spiller bliver købt lidt dyrt ind, så forventer alle at han præsterer fra dag et og spiller alle kampe.

Kig lige ind mod FCK og Midtjylland, hvor spillerne får den tid de skal for at falde godt til. Sjovt nok også de hold, der ender med at sælge disse spillere for 50-100 mio.
MNH 13:06          
Arh, ro på Pademann, han har været her en lille måneds tid :D og spillede som sagt i torsdags. Så mon ikke der kommer masser af muligheder for, at se ham mere an i løbet af sæsonen.
Bløde babser 13:22          
Lidt tidligt at dømme ham ude, men det har naturligvis ikke gavnet ham at han var udsat for den sædvanlige hype fra start - det gør det sværere for mange at forstå hvis han skal bruge lidt tid......for man havde jo fundet en eller anden i Norge der sagde noget pænt om ham, så han burde være the shit allerede.
Hvem ved i øvrigt om han har lidt andre ting han lige skal have på plads, måske småskadet, travlt med konfirmationsforberedelserne eller skal lige flade ind i et nyt system.

Dommen over sådan en som ham her skal falde over en langt længere tidshorisont end den første måned.
El_Coyote 13:31          
"og Brøndbys største problemer har ikke været defensiven, men derimod offensiven"
OK - Hvorfor købes der så ind til defensiven og ikke til offensiven?
MNH 13:42          
HH spiller i øvrigt reserveholds-derbyet pt.
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober