Luk

BIF kæmpede offensivt: Nødt til at rose AaB

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - AaB 2-1
Superligaen Grundspil
27' 0-1 Louka Prip
49' 1-1 Mikael Uhre
76' 2-1 Mikael Uhre

Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen fremhæver AaB's stærke defensiv som årsagen til, at Brøndby havde det svært søndag. Men han glæder sig over fremskridtene i 2-1-sejren.

Det lignede en ny Brøndby-skuffelse, da der var spillet 45 minutter af søndagens superligakamp mellem Brøndby og AaB på Brøndby Stadion.

Louka Prip havde nemlig headet AaB flot på 1-0, mens Brøndby havde store problemer med at skabe chancer.

Det ændrede sig dog i anden halvleg, hvor Mikael Uhre scorede to gange, så Brøndby til slut vandt 2-1 og tog en befriende sejr og drog væk fra bunden af rækken.

Efter kampen understregede Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen, at Brøndbys offensive problemer skyldtes en stærk, stærk AaB-defensiv.

- Vi er nødt til at rose AaB. Det er et rigtig stærkt mandskab, som inden kampen mod os havde tabt en ud af ni kampe og de har næsten ikke lukket nogle mål ind. De forsvarer sig godt og er et dygtigt mandskab, men vi endte med at slå dem, og det var fortjent.

- Det var svært for os at skabe chancer, primært i første halvleg, men i anden halvleg fik vi lavet nogle ændringer, vi fik mere bevægelse i spillet og flere spilvendinger, der gjorde, at vi kunne bryde igennem i siderne, siger Niels Frederiksen.

Anden halvleg giver tro

Anden halvleg giver tro på bedre tider for Brøndby-offensiven, der generelt har haft problemer med at skabe chancer i sæsonens løb, når holdet har mødt etablerede forsvar.

- Vi har arbejdet meget med det på træningsbanen. Vi lykkedes med nogle ting, men vi skal arbejde videre med det. Fremgangen giver en tro på, at hvis vi arbejder videre med det, så bliver vi dygtigere til det.

- Generelt har vi ikke problemer med at skabe chancer, når holdene går lidt frem på os, men når de står længere tilbage og har en rigtig fin defensiv som AaB, så bliver det svært. Men det vil det være for alle hold.

Savner du offensive strenge at spille på i de situationer?

- Nej, det er bare svært at håndtere. Jeg har otte angribere i min trup, og jeg vælger dem, jeg synes, der passer bedst til den opgave, vi skal ud at levere. Mod AaB brugte vi fire forskellige, og de viste alle, de har et niveau, så nej, det gør jeg ikke.

Brøndby er nummer syv i Superligaen efter ti kampe. Senere mandag kan Brøndby dog passeres i tabellen, når AGF og SønderjyskE spiller den sidste kamp i runden.


Af Jonas Dalgård

7 kommentarer

Pademann 11:08          
Umiddelbart tilfalder rosen ikke AaB´s defensiv, at Brøndby intet skaber. Det må falde tilbage på NF´s vedholdendhed i formation, taktikken og valg af spillere til selvsamme, som intet offensivt skaber.
Led-Zep 11:14          
Fandme en dejlig sejr og sikke et mål til 1-1. To afleveringer, et ryk og MÅL! Effektivt og lynhurtigt. Super sejt at stadion bakker helhjertet op, selvom man er bagud :o) Fodbold er skøøøønt!!!
ZS Zrojde 11:45          
Jamen selv tak, godt at vi kunne hjælpe jer med at score de 2 mål. Nå I ikke kan skabe chancerne selv må man jo hjælpe de svage.
DansPlast 11:49          
Ja, ZS Z

I fik så sandelig da også al den hjælp I kunne ønske Jer da I kom foran 1-0.

Skabte I andet? Nej, og hvis Tshiembe havde gjort som Maxsø bad ham om og markeret Pripp, hvad så? Så havde I skabt 0 chancer i åbent spil.
MNH 12:00          
Jamen selv tak, godt at vi kunne hjælpe jer med at score de 2 mål. Nå I ikke kan skabe chancerne selv må man jo hjælpe de svage.
Vi takker og bukker, åh almægtige Ålborg.

Gider I ikke godt score målene for os næste gang også, nu vi er så ringe?

Hilsen de danske mestre
Ntx21 12:14          
Stadig lidt skuffende at hold ikke tør komme bare lidt længere frem når de gæster Brøndby. Aab som har selvtillid og kun havde tabt 1 kamp spiller med 5 nede bagi og skaber intet i sådan en kamp...Men dejligt at det lykkedes BIF at score to.
Alabu 12:18          
Aab som har selvtillid og kun havde tabt 1 kamp spiller med 5 nede bag
Hvorfor skulle Cifuentes gå væk fra sit koncept? Nu har AaB spillet med 5 nede bagi hele sæsonen, så det har intet med Brøndby at gøre.
Onsdag 20. oktober
Tirsdag 19. oktober