Luk

BIF-motor trives i Danmark: Vi føler os hjemme

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (04/02)
Bet25 2,95 3,55 2,19
Oddset 3,05 3,35 2,25

Josip Radosevic nyder at bo i Danmark, hvor han og familien føler sig meget hjemme, og samtidig føler kroaten, at han er blevet mere moden som fodboldspiller.

Brøndby hentede i 2018 midtbaneforstærkning i form af Josip Radosevic, som siden har spillet 81 kampe i den blågule trøje.

I et længere interview med Brøndby Indefra sætter Radosevic blandt andet ord på livet i Danmark, hvor han har det rigtig god med sin kone og to børn.

- Vi er rigtig glade for at bo i Danmark. Vores store dreng går i børnehave og elsker det, mens vi stadig har den yngste hjemme hos os. Der er legepladser over det hele, og dem bruger vi hver dag, siger Radosevic til Brøndby Indefra.

- Vi er virkelig overraskede over, hvor mange muligheder der er i fritiden, og det er noget, vi sætter meget pris på ved at bo i et velfungerende samfund som Danmark. 

- Vi oplever samtidig danskerne som utrolig venlige og respektfulde, og det gør, at vi føler os meget hjemme i Danmark, siger Radosevic.

Er blevet mere moden

Josip Radosevic er kommet tilbage efter sin skulderskade og har på det seneste været fast mand for Brøndby, og personligt mener kroaten, at han er blevet mere moden som spiller.

- Det har været et begivenhedsrigt år for mig, hvor jeg har skullet arbejde mig tilbage efter min skulderskade. Det, at skulle komme tilbage efter en større skade, har lært mig en masse om mig selv og givet mig lejlighed til at arbejde med mit spil. 

- Jeg føler, at jeg er kommet tilbage som en mere moden spiller, og jeg er blevet mere fokuseret på at arbejde med de små detaljer i mit spil, som f.eks. min boldføling og at stå på tæerne, så jeg hurtigere kan reagere og erobre en bold og få vendt spillet. 

- Dertil lagt, så har Niels Frederiksen givet mig mere struktur i mit spil, da han er meget tydelig i, hvad han forventer, og hvilke opgaver man har i en kamp, siger Radosevic.

26-årige Josip Radosevic har kontrakt til sommeren 2022 i Brøndby.


Af Martin Schmidt
Mandag 18. januar