Luk

BIF om FCM-boykot: Skyldige skal straffes

| 3F Superliga | 55 kommentarer

Infoboks

Brøndby vil have straffet de skyldige, der står bag uroen, som har fået FC Midtjylland til at opfordre sine fans til at boykote Brøndby Stadion.

B.T. kunne torsdag fortælle, at de var kommet i besiddelse af en opfordring fra FC Midtjylland til klubbens fans. 

Her lød det, at man opfordrede til at blive væk fra Brøndby Stadion indtil sikkerheden blev forbedret. 

Det sker i kølvandet på de to holds indbyrdes møde før landskampspausen, hvor midtjydernes officielle fanbus blev angrebet. 

Til bold.dk fortalte Søren Ross, der er næstformand i Black Wolves og samtidig SLO i FCM, at han ikke mener, at Brøndby gør nok for at komme problemet til livs. 

Det skal der dog ændres på.

- De skyldige skal straffes, og vi har et aktivt samarbejde med politiet for at finde frem til dem og sikre, at det sker, skriver kommunikationschef Christian Schultz i en sms til Ekstra Bladet. 

Han skriver i samme sms, at man efter seneste kamp har været i dialog med FC Midtjylland om at finde en løsning på udfordringerne samt at Brøndby beklager, at midtjyderne har set sig nødsaget til at opfordre til et boykot. 


Af Andreas Roesen

55 kommentarer

cabbagefever 18:41          
Det samme man altid hører fra klubberne. Og så får nogle fans måske noget karantæne, og så går der et par måneder, og får de alligevel lov at komme tilbage på stadion og lave ballade.
magn6243 18:44          
Vestjyder*
Den Vise 18:45          
Endnu engang en sludder for en sladder fra Brøndby, man skulle nærmest tro at de var glade for alle deres voldsparate fans derude....
Det er det samme gylle som Emil bakkendorf fyrede af for Ca 25-30 år da de sjovt nok også altid lavede ballade, men det værste er nok næsten medierne/tv3 der altid falder på halen over hvor dygtige deres fans er??
olfro 18:50          
- De skyldige skal straffes, og vi har et aktivt samarbejde med politiet for at finde frem til dem og sikre, at det sker, skriver kommunikationschef Christian Schultz
Fornuftigt svar.
Lyder som en politiker, der har drøftet klimapolitik i 15-20 år og hele vejen igennem sagt, at det skal der ændres på!

Problemet har jo været der længe. Det virker til, at man hidtil ikke har interesseret sig meget for problematikken. Man er jo nødt til at reagere og derfor dette "fornuftige" svar. "Vi gør noget nu, sammen med politiet"
Tanken 18:52          
Hvad vil du ellers have en kommunikationschef skal sige når han kontaktes? Man skal i stedet op til dem som har noget at sige i forhold til at lave ændringer, men kommunikationchefen kan jo ikke love noget som helst før de tiltag som må, skal og bør sættes til værks er vedtaget.
Der Grüne 18:54          
Da jeg kom på Brøndby Stadion for over tyve år siden blev udebanesbussens ruder også smadret og fans overfaldet foran afsnittet. Det er næsten en generation siden. Intet er forandret over de mange, mange år. Skammeligt. Intet mindre.
Den Vise 18:58          
Brøndby gør som de altid har gjort, INTET
De kan rose sig selv til skyerne ude i Brøndby, selvkritik er ikke deres stærke side...
Søndag 16. januar