Luk

BIF-profil: Mangler skarphed og marginaler

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - Brøndby IF
Superligaen Mesterskabsspil (21/04)
Bet25 3,20 3,70 2,09
Oddset 3,20 3,85 2,10
bet365 3,30 3,60 2,05

Mikael Uhre følte efter nederlaget imod FC Midtjylland, at Brøndby lige manglede den sidste skarphed og marginaler i visse situationer, hvor de havde overligger ud.

Brøndby mistede mandag aften førstepladsen i 3F Superligaen, da holdet tabte til FC Midtjylland med 0-1 efter en tæt affære.

I opgøret havde gæsterne fra Brøndby flere muligheder for at komme på tavlen, men blandt andre Mikael Uhre sendte et skud på overliggeren. Derfor følte den hurtige angriber, at marginalerne ikke rigtig var med dem i opgøret.

- Det er på sin vis fede kampe herovre med masser af intensitet og nerve, det er de kampe man gerne vil spille, men jeg er bare træt af resultaterne. 

- Vi var ikke skarpe nok, og vi slap vores markering nede foran eget mål en gang og rammer undersiden af overliggeren, og der var en situation, hvor jeg skal smide den ind over til Jobbe (Jesper Lindstrøm, red), men jeg mistede lige et skridt.

- Vi har lidt stolpe ud heroppe, men vi må bare klø på og fortsætte. Vi skabte det, som skal til i en topkamp, så marginalerne skal nok vende, det tror jeg. Det er lidt det samme sidste gang herhenne. Vi manglede lidt kynisme, coolness og de sidste marginaler.

Med nederlaget er Brøndby et point efter FC Midtjylland i toppen af 3F Superligaen.


Af Theis Fischer Brandt

7 kommentarer

JuveFC 19:14          
Er der ikke noget med af marginalerne udjævner sig over hele sæsonen? jeg mener at kunne huske at BIF havde marginalerne med sig i starten af sæsonen, så måske det blot er udjævningen af marginalerne der er igang
RasLas1997 19:15          
Så må han selv træne lidt på skarpheden. Alle de missede friløbere og åbne afslutninger skyldes i hvert fald ikke kun marginaler. Én kamp mod OB, hvor han var mega skarp, ændrer ikke på det. At Hedlund og Lindstrøm ikke engang kan komme frem til noget i øjeblikket er så en anden sag.
Nandeyanen 19:21          
@JuveFC

Ifølge Table of Justice af WyScout burde Brøndby ligge på 6 pladsen i Superligaen.

Så jo. Man kan godt sige de har haft marginalerne med sig i forrige kampe.

Brøndby ligger ikke højt i chancer skabte, skud på mål osv. i forhold de andre hold. De har bare været en del skarpere end de andre hold og scoret på de få chancer de har fået i de andre kampe.
duhl44 19:32          
Brøndby har kun sig selv at takke for det hvis de ikke står med guldet til sidst! Ved godt de har været mere end stolpe ud for dem imod FCM hvor de vel ret beset som min. skulle have haft 2 sejre hvis ikke 3. Det viser også lidt den klasse FCM har at de vinder sådanne kampe de ikke burde.
tHEuGLYtRUTH 21:49          
Brøndby har kun sig selv at takke. Fansene græder altid. Nu græder spillerne også
manwholost 22:07          
For Søren da... Så vågnede trollene...
Håber i overlever, det er jo blevet koldt igen, så mon ikke i skulle smutte ned i hullet, hvor pelsen kan varme!
Romeo Detlev 23:53          
Rolig nu alle sammen. Uhre sammenfatter jo meget godt. Det var to lige gode hold, hvor det ene var lidt skarpere på dagen. I returen går det forhåbentlig modsat og så er det Brøndby der har flest point. Der er jo ikke sådan at Brøndby blev spillet ud af banen. Men uskarpe var de, ikke mindst tæmninger af bolde havde flere problemer med og det skal der arbejdes med.
Tirsdag 20. april