Luk

BIF-reserverne med Riveros retur slog FCK

| Danmark | 23 kommentarer

Infoboks

Aalborg Freja - Brøndby IF
Sydbank Pokalen (28/10)
bet365 67,00 34,00 1,00

Brøndby IF's reserver vandt mandag imod FC Københavns reserver med 2-1 ude, og blandt spillerne med minutter i benene kom Blas Riveros for første gang siden sin uheldige skade sidste år.

Brøndby IF og naboerne fra FC København fik begge sejre i søndagens 3F Superligakampe.

Ovenpå Superligakampene søndag var der mandag så spilletid til holdenes reserver i en kamp på FCK's bane.

For Brøndby IF's reserver betød det spilletid til nyindkøbene, Henrik Heggheim, Mathias Greve, Christian Cappis, Jagvir Singh og Marko Divkovic, og hos FCK betød det ligeledes spilletid til deres nyindkøb, Ruben Gabrielsen, Isak Johannesson og Luther Singh.

Herudover var Kamil Wilczek også at finde i start-11'eren, og så var Brøndbys Blas Riveros med på bænken til kampen, som ikke har været i kamp siden november sidste år.

Udeholdet kom bedst fra start og efter lidt mere end tyve minutters spil kom Singh på tavlen for de blågule. En god dribletur i venstresiden fik ham fri, og så bankede han den ellers højt i målet uden chance for Kalle Johnsson i FCK-målet.

Herefter var der flere BIF-chancer, men mod slutningen af halvlegen kom FCK's reserver så bedre med, og kort inden pausen udlignede unge Rasmus Højlund så.

Et dundrende skud fra angriberen kunne ikke holdes ude, og så stod den 1-1 til pausen.

Efter pausen var Brøndbys reserver så igen bedst ude af startblokken og efter et kvarters spil i anden halvleg scorede Jens Martin Gammelby direkte på frispark.

2-1 til Brøndbyreserverne og allerede i næste minut fik de mere at glæde sig over på Vestegnen, da Blas Riveros gjorde sin tilbagevenden på grønsværen.

Herefter blev det ikke til flere mål for de to holds reserver, og dermed vandt Brøndbyreserverne 2-1 på udebane, samtidig med at en masse af klubbens nyindkøb fik brugbare kampminutter i benene.

Det samme gjorde sig gældende for FCK-reserverne, som også havde flere vante spillere på førsteholdet med i kampen. 

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Kristoffer Lind Pedersen
Torsdag 28. oktober
Onsdag 27. oktober