Luk

BIF-spids om Lumb-debut: Lidt en ilddåb

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Randers FC 0-0
Superligaen Grundspil

Mikael Uhre kalder Michael Lumbs debut for lidt af en ilddåb, når han kom ind på et hold, der ikke præsterede. Han roser samtidig unge Oskar Fallenius.

Da Brøndby torsdag spillede 0-0 mod Randers, gav Niels Frederiksen debut til vinterens to indkøb.

33-årige Michael Lumb startede inde, men blev pillet ud i pausen efter en sløj første halvleg, mens 19-årige Oskar Fallenius kom ind fra anden halvlegs start.

Efter kampen satte angriberen Mikael Uhre ord på sine debuterende holdkammerater.

- Lumb fik måske lidt en ilddåb, når han kom ind, og hele holdet ikke rigtig præsterede. Jeg synes, Oskar kom ind og prøvede at gøre nogle ting, og det har jeg respekt for, at man prøver allerede i første kamp. 

- Han prøvede at sætte sig præg, og man kan sige, at det var måske ikke alt, der lykkedes, men i det mindste prøvede han at gøre en forskel, siger Mikael Uhre.

Skabte det der skulle til efter pausen

Brøndby leverede generelt en rigtig dårlig første halvleg, men når det gælder anden halvleg, er Mikael Uhre noget mere tilfreds.

- Jeg synes, vi fik sat noget okay spil sammen i anden halvleg, hvor vi egentlig gjorde det fint. Mit hovedstød, Jobbes skud på stolpen og jeg havde også en aflevering til Jobbe, hvor han skød første gang fra kanten af feltet.

- Jeg synes egentlig, vi måske skabte det, der skulle til i anden halvleg, men så manglede vi lidt der, siger Uhre og tilføjer:

- Selvfølgelig kan vi tage et clean sheet med, og vi kan også tage et point med, men det er klart, at vi gerne ville have taget alle tre. Men kredit til Randers. Det er ikke for sjov, at de nærmest ikke har lukket nogen mål ind på udebane.

Brøndby kan nu rette fokus mod søndag, hvor lokalrivalerne fra FC København kommer på besøg.


Af Martin Schmidt
Mandag 12. april
Søndag 11. april