Luk

BIF-trup uden international succes: Skal selv

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC Midtjylland
Sydbank Pokalen (05/12)
bet365 2,60 3,40 2,50

Kevin Mensah pointerer, at ingen i Brøndbys nuværende trup som sådan har haft succes med at spille internationalt, så vi skal ud og skabe det for os selv, lyder det.

Brøndby står torsdag aften foran en stor opgave i form af Lyon på udebane i Europa League.

Opgøret glæder Kevin Mensah sig til, men wingbacken vil heller ikke lade sig blive forblændet af det, selvom det altså er en stor kamp.

- Lige for tiden er det den evindelige kliché om, at vi tager en kamp ad gangen, hvor det så nu gælder Europa League og Lyon i morgen. Men det er klart, at det bliver en fed oplevelse, men ikke mere end det.

- Det er vigtigt at understrege, at det er en kamp, hvor vi skal ud og spille vores chance og ikke kun se det som en oplevelse, siger Mensah til Brøndbys hjemmeside og fortsætter:

- Det er jo fedt at komme ud og prøve kræfter af mod de store hold, i forhold til de hold vi spiller mod til dagligt i 3F Superligaen. Der er nogle her i truppen, der har prøvet at spille internationalt mere end andre, men der er ikke nogen i vores trup, der som sådan har haft succes med det. Så vi skal ud og skabe det for os selv.

Brøndby spillede 0-0 mod Sparta Prag i første runde af Europa League, hvor Lyon slog Rangers med 2-0 og derfor topper gruppen inden torsdagens duel i Frankrig.


Af Martin Schmidt
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november