Luk

BIF-vikar foran sen EL-debut: Det jeg håbede

| International | 1 kommentar

Infoboks

Brøndby IF - FC Midtjylland
Sydbank Pokalen (05/12)
bet365 2,60 3,40 2,50

Brøndbys reservemålmand Thomas Mikkelsen får formentlig europæisk debut mod Rangers, og det havde den 38-årige ikke lige regnet med at få i sin alder.

38-årige Thomas Mikkelsen skiftede i sommer til Brøndby IF, hvor han har stået i skyggen af unge Mads Hermansen indtil nu.

En skade til Hermansen har dog skubbet Mikkelsen frem i køen, og derfor står den rutinerede målmand nu foran sin første europæiske kamp i karrieren, når Brøndby gæster Rangers i Europa League.

Selv om det ikke var forventet, så var det noget, han opsøgte med skiftet til Brøndby.

- Europæisk debut for en mand i min alder – og det må jeg godt sige. Jeg havde ikke lige regnet med at skulle spille sådanne kampe, men det var derfor, jeg kom til Brøndby IF i sommer. Det var håbet om at komme til at det, siger han til Brøndbys hjemmeside og tilføjer om udsigten til at spille på Ibrox i Glasgow.

- Det er en fantastisk fornemmelse, og jeg tror, jeg kan tale for hele truppen, når jeg siger, at vi glæder os. Det bliver fedt med omkring 1.600 Brøndby-fans herovre, og vi er klar til kampen.

- Der bliver nok lidt mere knald på vores boks end mod Vejle i søndags, så det bliver en hård kamp for os alle sammen, men det bliver fedt.

Kampen sparkes i gang klokken 21.00.


Af Jonas Dalgård
Mandag 29. november