Luk

BIF'er tager hatten af: Klasse lavet af Wind

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC København 2-1
Superligaen Grundspil
23' 1-0 Morten Frendrup
57' 2-0 Andreas Maxsø
64' 2-1 Jonas Wind

Brøndby-målmanden Thomas Mikkelsen var ærgerlig over FC Københavns mål i 2-1-sejren søndag, men han tager hatten af for målscorer Jonas Wind.

Brøndby slog søndag FC København med 2-1 på Brøndby Stadion.

I Brøndby-målet stod Thomas Mikkelsen, der på det seneste har dækket ind for den normale førstekeeper Mads Hermansen.

Han måtte i anden halvleg indkassere et mål, da FCK's Jonas Wind brillerede med tekniske detaljer, og selv om han ærgrer sig over målet, så er der ros til FCK'eren.

- Vi spillede en rigtig god og disciplineret første halvleg, og så blev det en anelse mere rodet i anden. Vi kom til lidt større chancer, men det er lidt ærgerligt, de fik det mål der.

- Men man må også bare tage hatten af for det mål, for det er klasse lavet af Jonas Wind, siger han til Brøndbys hjemmeside og tilføjer om sit første derby på Brøndby Stadion.

- Jeg elsker vores fans, hold kæft en kulisse de laver. De er for vilde.

- Jeg har jo siddet og set så mange af de her derbyer hjemme foran TV'et, og man må sgu bare sige, at det lever op til det, man har set i fjernsynet. Det var jo vanvittigt, for hold kæft nogle fans vi har.

Mikkelsen fortalte inden søndagens kamp, at kampen formentlig ville gå ind i en top tre over største kampe i karrieren.


Af Jonas Dalgård
Søndag 28. november
Lørdag 27. november