Luk

BIF's Greve: Større pres på mig ved RFC-skifte

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (31/10)
Bet25 2,45 3,45 2,75
bet365 2,45 3,30 2,62

Brøndbys Mathias Greve føler ikke større pres på sig nu, end da han skiftede til Randers, hvor han skulle vise, at han kunne begå sig i fodboldverdenen. 

Mathias Greve tog denne sommer skiftet fra Randers FC til Brøndby. 

Endnu er den helt store succes udeblevet for Brøndby, men også for kreatøren selv, der har spillet ni kampe uden at komme på tavlen, mens han har tegnet sig for en enkelt assist. 

Han køber dog ikke påstanden om, at der er et større pres på ham i Brøndby, der skulle gøre det sværere at præstere. 

- Jeg synes jo egentligt, at presset for mig som fodboldspiller var større på mig i Randers, end det er her. Jeg vidste, da jeg tog fra OB til Randers, at tingene ikke 100 procent var lykkedes for mig endnu, siger Greve til bold.dk og fortsætter:

- Så jeg stod i en situation, hvor nu skulle det være, hvis jeg skulle noget med min fodbold og slå for alvor igennem. Så det pres, der lå for at få det gennembrud, det var egentlig det største pres, jeg har følt i min karriere indtil videre.

- Jeg er et andet sted som fodboldspiller på nuværende tidspunkt, så det har egentligt ikke været, fordi presset har været stort på mig. Der er selvfølgelig et pres fra vores omgivelser, hvor vi skal levere som hold, fordi vi ikke præsterer, som vi havde forventet, forklarer den 26-årige midtbanespiller. 

Søndag venter Vejle på hjemmebane, når Brøndby tager hul på anden del af grundspillet. 


Af Andreas Roesen
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober