Luk

Billing-assist - men City baskede Huddersfield

| FA Cup | 6 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Huddersfield 5-1
FA Cup
7' 0-1 Harry Bunn
30' 1-1 Leroy Sane
35' 2-1 Sergio Aguero
38' 3-1 Pablo Zabaleta
73' 4-1 Sergio Aguero
90' 5-1 Kelechi Iheanacho

Philip Billing lavede en fin assist, men Huddersfield tabte hele 5-1 i omkampen i FA Cuppen hos Manchester City.

Efter 0-0 på hjemmebane for ti dage siden havde Philip Billing og Huddersfield en ny mulighed for at skabe sensationen og slå Manchester City ud af FA Cuppen i dagens omkamp på Etihad Stadium.

Begge hold sparede spillere, men City havde dog masser af offensivprofiler på banen, og efter bare fire minutter testede en af dem, Leroy Sane, stoplen med et fremragende forsøg-

Kort efter forsøgte Sergio Aguero sig, men Joel Coleman klarede, og så gik det stærkt. Kort efter lå bolden således i nettet i den anden ende, da Billing havde lavet en lækker assist til Harry Bunns åbningsmål.

City var længe om at finde sig selv, men efter en halv time udlignede Leroy Sane nemt fra tæt hold efter Raheem Sterling havde slået et fladt indlæg til tyskeren fra højre side.

2-1 blev det fem minutter efter, da City fik tilkendt et straffespark, som Aguero omsatte sikkert, og kort efter sendte argentineren også et skud på stolpen, inden han afsluttede Citys dominans i slutningen af første halvleg med en god assist til Pablo Zabaleta, der scorede nemt til 3-1. 

Huddersfield havde to store chancer for at reducere, men misbrugte mulighederne, og i stedet lukkede City opgøret et kvarter før tid, da Aguero sparkede sit andet mål i kassen efter Sterlings oplæg. 

I overtiden kom også indskiftede Kelechi Iheanacho på tavlen efter Jesus Navas havde lavet forarbejdet i højre side, og derfor sluttede til 5-1. City skal i kvartfinalerne op mod Middlesbrough ude.


Af Mikael Blond

6 kommentarer

Wise1964 09:26          
Begge hold sparede spillere
det tror jeg så ikke lige City gjorde med en opstilling som

Bravo
Zabaleta-Stones-Otamendi-Clichy
Fernandinho
Sane-Bruyne-Garcia-Sterling
Aguero

Så har de satme nogle gode spillere gemt et eller andet sted.
Huddersfield sparede spillere til Newcastle kampen - det er en anden snak men dårlig journalistik
PAME 09:30          
Lad os krydse fingre for at Hareide så kampen.
Mike1417 09:55          
En som så kampen?
Og som ved lidt om Billings præstation og niveau generelt ?
danielramming 10:53          
http://sport.tv2.dk/fodbold/2017-03-02-legender-hylder-ung-dansker-en-selvtillid-paa-graensen-til-det-arrogante

Så ikke selv meget af kampen. Har læst dette, og det jeg selv nåede at se, der spillede han rigtig godt.
Lakris 12:38          
Lad os krydse fingre for at Hareide så kampen.
Skulle vi nu ikke liiige starte med Niels Frederiksen?
Lørdag 23. januar