Luk

Billing og co. slog Palace ud i bizar afslutning

| Carabao Cup | 2 kommentarer

Philip Billing og Bournemouth sendte Crystal Palace ud af Carabao Cup'en efter straffesparkskonkurrence, hvor det måtte hele 24 forsøg fra pletten til at afgøre sagerne. Bournemouth møder nu Manchester City.

Danske Philip Billing var bænket i Bournemouths premierekamp i Championship i weekenden, men i tirsdagens Carabao Cup-kamp var han med i startopstillingen.

Her mødte Bournemouth på hjemmebane Crystal Palace, og det blev lidt af et drama.

Efter 0-0 i ordinær tid, hvor Bournemouth havde domineret især i anden halvleg, måtte kampen afgøres i straffesparkskonkurrence.

Her scorede Billing på sit forsøg, der var Bournemouths tredje spark, da han hamrede den i kassen, og herefter udviklede det sig til et sandt straffesparksorgie.

De 10 første spark fra hvert hold blev sparket ind, indtil Bournemouth-målmand Asmir Begovic brændte sit forsøg.

Så havde Palace matchbold, men her brændte målmanden også i form af Wayne Hennessey. 

Herefter scorede David Brooks, hvorefter Begovic reddede Luka Milivojevic' forsøg, og dermed er Bournemouth videre efter 24 straffespark. 

Dermed er Billing og co. klar til tredje runde, hvor de møder mægtige Manchester City.

Tottenham fandt sin modstander
Leyton Orient kunne juble over en 3-2-sejr over Plymoth, der sikrer dem et brag mod Tottenham i tredje runde.

Morecambe vandt andetsteds 1-0 over Oldham, som dermed også er videre til tredje runde, hvor de møder Newcastle.

Sheffield Wednesday er desuden videre med 2-0 over Rochdale.


Af Sara Margren
Tirsdag 29. september