Luk

Billings Bournemouth måtte nøjes med deler

| Championship | 0 kommentarer

Philip Billing fik fuld spilletid, da Bournemouth glippede muligheden for at spille sig på førstepladsen i Championship mod Rotherham.

Norwich spillede uafgjort, og så fik Bournemouth muligheden for at spille sig på en delt førsteplads med nedrykker-kollegerne.

Det startede da også godt, da Stanislas fra straffesparkspletten sparkede Bournemouth i front efter tyve minutters spil.

Tyve minutter senere var Ladapo dog på pletten, da han kunne udlignede på et oplæg fra Mattock.

Efter pausen gik der bare fem minutter, før Ladapo igen viste målform og sendte føringen i mål.

Men ti minutter senere var det værternes tur til at svare igen, da Rico fandt Dominik Solanke, der kunne sende bolden i mål til resultatet 2-2.

Med det uafgjorte resultat er Bournemouth fortsat to'er i rækken.

Rooneys bundprop spillede til kryds

I bunden af tabellen skulle Derby forsøge at spille sig ud af rollen som bundprop, da Wycombe var på besøg.

Wayne Rooney indtog den midlertidige rolle som cheftræner i klubben efter fyringen af Philip Cocu.

Derby kom også foran som håbet, da Kazim-Richards fandt Holmes, som kunne score kampens første mål ti minutter før pausen.

Ti minutter før tid i anden halvleg udlignede Wycombe dog den føring, da Onyedinma fandt Bloomfield til 1-1.

Derby vil dog være glade for det ene point, efter gæsternes McCleary headede på overliggeren dybt inde i overtiden.


Af Christian Ambæk
Søndag 24. januar