LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Birmingham-dansker trives efter kaos-sommer

| Championship | 4 kommentarer
Birmingham-dansker trives efter kaos-sommer
Foto: Getty Images

Infoboks

West Bromwich - Birmingham
Championship (29/03)
bet365 1,75 3,75 4,33
NordicBet 1,82 3,65 4,50
Oddset 1,77 3,50 4,30

Se alle kampe fra EM-kvalifikationen

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Advertisement
Birminghams Kristian Pedersen har fundet sig godt til rette i klubben efter en kaotisk sommer, hvor backen ikke vidste, om hans skifte til klubben ville falde på plads.

Den danske venstreback Kristian Pedersen er godt kørende i Birmingham, men det var tæt på, at skiftet fra Union Berlin før denne sæson aldrig var blevet til noget.

Birmingham blev i sommer ramt af et transferforbud, efter skiftet var blevet en realitet, og Pedersen vidste i lang tid ikke, om han ville få lov til at spille for Championship-klubben i denne sæson.

- I starten var det kaotisk. Jeg vidste jo ikke rigtig, hvad der ville ske, og hvad jeg skulle forholde mig til, siger Pedersen til bold.dk.

- Vores manager Garry Monk sagde, at det var uden for mine hænder, og at jeg ikke kunne gøre andet end at fokusere på Birmingham.

- Jeg indrømmer da gerne, at det var lidt svært at holde fokus, for det kunne jo ske, at jeg lige pludselig skulle tilbage til Union Berlin, og det var sgu specielt.

- Det faldt heldigvis på plads, og det er jeg glad for. Jeg har på ingen måde fortrudt mit skifte.

Pedersen har fået en masse spilletid i denne sæson for Birmingham, som ikke har langt op til playoff-pladserne i tabellen.

Han trives i klubben og i ligaen, hvor der spilles hurtigere, end han har været vant til.

- Der er rigtig mange tilskuere i både 2. Bundesligaen og Championship - mange flere end der er Superligaen - og tempoet og intensiteten i Championship er højere end i 2. Bundesligaen.

- Der er power på hele tiden, og det er frem og tilbage fra start til slut. Det er vigtigt, at man er fit, så man kan følge med i alle 46 kampe.

- Det kan også godt være hårdt mentalt, når der er så mange kampe. Det skal man lige vænne sig til.

- Det har været det rigtige for mig. Jeg vidste, at det var godt for min videre udvikling at komme videre fra Union Berlin og prøve mig af i et andet land og i en anden liga.

Den 24-årige back kan godt mærke, at forventningerne til ham og klubben er enorme.

Tilhængerne drømmer om, at klubben kommer tilbage i Premier League.

- Birmingham er den næststørste by i England, og vi har sindssygt mange fans, som har store forventninger til os. Fansene håber jo på, at vi rykker op, men man skal huske, at vi i sidste sæson kæmpede for at undgå nedrykning, så det er et klart plus i denne sæson, hvor vi er få point fra playoff.

- Vi kæmper for playoff til Premier League, og det er jo fantastisk. Klubben har været i Premier League før, og folk håber, det sker igen.

- Vi er stadig kun fem point fra playoff-pladserne, så alt kan stadig ske. Vi spiller jo hele tiden i denne række, så der kan stadig nå at ske en masse, før det er slut, siger Pedersen til bold.dk.
Pedersen har spillet 30 kampe for Birmingham i Championship i denne sæson.

mikkel@bold.dk



Se alle kampe fra EM-kvalifikationen Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Mandag 25. marts