Luk

Bizart målmandsselvmål satte Randers i gang

| 3F Superliga | 19 kommentarer

I søndagens 3F-Superligakamp mellem Randers og SønderjyskE headede gæsternes målmand bolden i eget net, og det hjalp Randers til en 3-0-sejr. 

Der var flere ændringer hos begge mandskaber, da Randers og SønderjyskE søndag tørnede sammen i 3F-Superligaen.

Hos Randers erstattede Al-Hadji Kamara en karantæneramt Emil Riis, ligesom også Mathias Nielsen, Björn Kopplin og Frederik Lauenborg var nye folk i startopstillingen.

Hos gæsterne var der Superliga-debut til Nikola Mirkovic, som var ny mand i målet hos SønderjyskE, ligesom også Mads Albæk og Jeppe Simonsen var med fra start.

Det var Randers, som startede kampen bedst, og hjemmeholdet havde i kampens indledning optræk til flere gode muligheder, men den sidste kvalitet manglede i de afgørende momenter.

Efter et kvarter lykkedes det så Randers at bringe sig i front efter et bizart selvmål. Gæsternes keeper Nikola Mirkovic gik ud i feltet og hoppede op til bolden efter et hjørnespark. Men den serbiske målmand mistimede fuldstændigt sit hop, og på besynderlig vis fik han headet bolden ind i sit eget mål.

Randers fortsatte trykket efter scoringen og forsøgte ved enhver lejlighed at sætte Mirkovic under pres, og gæsterens keeper virkede tydeligt rystet efter sin tidligere fejl.

Der blev dog ikke skabt de store chancer i resten af halvlegen, og det var dermed Randers som kunne gå til pausen med en 1-0-føring.

Straks fra anden halvlegs start blev Randers' Vito Hammershøy-Mistrati indskiftet, og det skulle vise sig at give pote øjeblikkeligt.

Mistrati var således først på bolden, og med sin første boldberøring hamrede han fra kanten af feltet tørt bolden forbi Mirkovic i SønderjyskE-målet.

Kort efter var det tæt på at blive 3-0, da Tosin Kehinde tog chancen udefra, men denne gang fik Mirkovic flot reddet. 

Med et kvarter tilbage af kampen kom SønderjyskE endelig frem til en god mulighed, men Christian Jakobsens afslutning gik tæt forbi mål. 

Resten af kampen bød ikke på de store højdepunkter, men der var et stort bifald fra hjemmeholdets fans, da Saba Lobjanidze med ti minutter tilbage af kampen blev indskiftet, og dermed gjorde comeback efter sin skade. 

I kampens overtid blev det også 3-0, da Lobjanidze modtog bolden i venstre side af feltet, og flot scorede til kampens slutresultat. 

Det endte derfor med tre point til Randers, som dermed rykker op på femtepladsen i Superligaen. 

 

 

Støt SønderjyskE og oplev stemningen og fællesskabet på Sydbank Park. Køb din billet her


Af Sajeev Shankar

19 kommentarer

LaksenRFC 13:59          
Dejligt med en stor sejr og vi endelig holdt 0´et. SE får det svært. Kehinde gør det godt, der er muligheder i den unge knægt - ham skal vi holde på. Nu begynder vi at kunne koncentrere os om at kigge opad omend det bliver svært.
Toon Toon! 13:59          
Glens dage er måske ved at være talte?
Sydmanden 14:00          
Riddersholm raus !!!!
Vi spiller ringe, uden plan, uden selvtillid.
Til alle der vil sige holdet ikke er til mere, de har måske ret, men vi har jo bevist tidligere at man godt kan spille fornuftig fodbold med et hold af denne her kvalitet.
Vi har ikke spillet noget ordentlig fodbold siden Riddersholm kom til, han har fået lov til at sætte sit præg på holdet, gennem et transfervindue, men det er ikke blevet bedre end det var inden.
Snoren bør ikke være længere, der er ingen tegn på fremskridt overhovedet.
Ny træner, Joakim Mattsson tak.
Foggy 14:01          
Vi rykker ned, hvis han ikke får sparket.

Handling, Haysen!!!
TillykkemedLetbanen 14:04          
Det er en proces
refcon 14:06          
Stop nu med det at fyrer Glen. Bevares det kører a h til pt. Men tag nu lige at trække luft ind til hjernen. Det er jo et længere og større projekt han og SE har gang i. Jeg vil helt sikkert også at vi vinder. Men vi må også erkende at der er frygteligt mange spillere der ikke vil eller kan. De spillere bør alvorligt se sig selv i spejlet og finde ud af om de vil SønderjyskE projektet eller ej. Vil de ikke kæmpe og give den en skalle så må de gerne skride.
Southampton-AGF 14:06          
Ellers fint vejr i dag,
alligevel kun 2057 tilskuere det må være bundrekord i superligaen,
Horsens & Hobro Lyngby har ikke været så langt ned.
Fredag 13. december