Luk

Bjelland: FCK kan redde skuffende start i Celtic

| International | 0 kommentarer

Andreas Bjelland er overbevist om, at FCK’s kamp mod Celtic i Europa League kan få holdet i gang efter en sløj indledning på Superliga-sæsonen.

FC København har skuffet stort med blot et point i forårets to første kampe mod Esbjerg og Silkeborg i 3F Superligaen.

Mellem de to kampe fik man i torsdags 1-1 mod Celtic efter en strålende anden halvleg, og torsdag venter så returopgøret.

Et opgør, der ifølge FCK-stopperen Andreas Bjelland, foregår i så højt et tempo, at kampen kan være et wake-up call for de sovende løver.

- Selvfølgelig kan den redde noget for os. Vi vil gerne være en international klub, og vi lever for de her kampe. 

- De burde give os noget tempo, og det synes jeg, at det har gjort og vi kan få folk i gang på den måde. Så helt klart kan det give os noget både på og uden for banen, vurderer han og fortsætter om starten på foråret:

- Skuffende. Vi ville jo gerne have været tættere på førstepladsen, og vi ville gerne have åbnet forårssæsonen lidt bedre, end vi har gjort. Det er skuffende rent pointmæssigt.

- Men vi ser også bag resultater og kigger på det spillemæssige, hvor vi for eksempel i anden halvleg mod Celtic spillede fantastisk og gjorde det rigtig godt. Det er nogle af de ting, vi må bygge videre på, men det har været en skuffende start på foråret.

Avancement rykker ny trup sammen

Skulle FCK lykkedes med at hive en billet til næste runde i Europa League med sig fra Celtic Park, så kan det være positivt nyt for FCK-truppen, der i sommer var genstand for solid udskiftning.

- Det giver noget selvtillid og et boost til omklædningsrummet, hvis vi slår Celtic ud. Det var der nok ikke så mange, der havde troet. 

- Det vil give noget for os spillere, men også for klubben og fansene, når nu vi har fået en sløj start. Ikke at det hjælper på Superligaen, men det giver selvtillid og to kampe ekstra på højt niveau.

- Som vi har snakket om før, så skete der en stor udskiftning i truppen i sommer, og vi er en ny trup, så de her kampe er vigtige for at presse os på et højt niveau, for ligesom at rykke tættere sammen. Vi nyder godt af kampene, og vi kan forhåbentligt gå videre.

- Vi er på rette vej

I skrivende stund er FC København ni point efter FC Midtjylland, der er gået i udbrud i toppen af Superligaen, men det behøver ikke nødvendigvis være et udbrud, som ikke kan hentes, mener både Andreas Bjelland og Ståle Solbakken:

- Vi er på rette vej, og alt kan ske i fodbold. Vi så hvor langt, vi kom foran FCM i slutspillet sidste sæson, så vi ved, at vi kan hente noget der. Det kommer en kamp ad gangen og vi må blive ved at bygge på, siger Bjelland, mens Ståle Solbakken spillede i samme toner:

- Vi får at se, hvor svær sæsonen ender med at være. Det er ikke ovre. Det ser ud til at være ovre, men det er det ikke, lød det fra FCK-manageren.

FC København vandt sidste sæson Superligaen med 11 point ned til FCM – efter FCK havde sikret mesterskabet tabte mestrene sine tre sidste kampe. Blandt andet til FCM, der vandt 4-0 på MCH Arena, inden Ulvene selv tabte de to sidste og ikke betydende kampe i sæsonen.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Jonas Dalgård
Torsdag 9. april
Onsdag 8. april
Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?
13:06
FCK - Bliv Ståle!
13:06
Positiv Niels F: Vores fans løfter modstandere
13:04
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
13:03
Kommunen vil hjælpe trængte Viborg FF
13:01
Spørgetråden (?)
12:59
FCK - Bliv Ståle!
12:57
Agent: Tvungen nedgang bør give fri transfer
12:54
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
12:52
Positiv Niels F: Vores fans løfter modstandere
12:49
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
12:48
Positiv Niels F: Vores fans løfter modstandere
12:47
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
12:44
Bendtner satser på en managerkarriere
12:40
Agent: Tvungen nedgang bør give fri transfer
12:40
Spil-tråden
12:39
Barca-chef opfordret til at gå: Føler mig forrådt
12:39
Bendtner satser på en managerkarriere
12:38
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
12:36
Agent: Tvungen nedgang bør give fri transfer
12:35
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
12:32
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
12:29
Agent: Tvungen nedgang bør give fri transfer
12:29
FCK - Bliv Ståle!
12:26
PL-spillere går sammen om corona-donationer
12:25