Luk

Bjørn P. og Ingolstadt rykker op i 2. Bundesliga

| Oprykning/Nedrykning | 1 kommentar

Infoboks

Osnabrück - Ingolstadt 3-1
2. Bundesliga kvalifikation
6' 1-0 Marc Heider
20' 2-0 Marc Heider
31' 2-1 Filip Bilbija
81' 3-1 Etienne Amenyido

Ingolstadt tabte godt nok 3-1 til Osnabrück, men efter en 3-0-sejr i første opgør og 4-3 samlet var det nok til, at klubben i næste sæson skal spille i 2. Bundesliga. Bjørn Paulsen spillede hele kampen.

I Tyskland var der søndag returopgør i playoff-kampen om en billet til den næstbedste række mellem Osnabrück, der blev nummer 16 i 2. Bundesliga, og Bjørn Paulsens Ingolstadt, der blev nummer tre i 3. Bundesliga.

Ingolstadt og den tidligere SønderjyskE- og Esbjerg-mand Bjørn Paulsen kom ind til kampen med det absolut bedste udgangspunkt efter at have vundet første kamp med 3-0 på hjemmebane.

Den føring skulle vise sig at blive værdifuld, for mandskabet fra Bayern fik en rædderlig start på kampen, da den amerikanske veteran Marc Heider bragte Osnabrück foran efter kun seks minutter på et fremragende angreb.

Det blev også værre for Ingolstadt, da Heider slog til igen efter 26 minutter på en fremragende halvflugter, så den ellers solide Ingolstadt-føring for alvor var truet.

Så kunne man frygte for Ingolstadt, at det ville gå helt galt, men de svarede godt igen kun fem minutter senere, da et indlæg fandt Filip Bilbija, hvis hovedstød sejlede i mål.

Dermed var Ingolstadt på 4-2 samlet med et udebanemål mere, hvorfor Osnabrück skulle score tre mål for at gå videre.

En lille dør blev åbnet på klem for Osnabrück, da Etienne Amenyido med 10 minutter igen scorede et fornemt mål med et præcist skud i det nedre målhjørne.

Det var dog en stakket frist for hjemmeholdet, der aldrig fik det 4-1-mål, der for alvor ville have spredt skræk og rædsel hos Bjørn Paulsens hold.

Ingolstadt vinder 4-3 samlet og kan dermed se frem til at skulle spille i Tysklands næstbedste række i sæsonen 2021/2022, hvor man kommer til at gøre kæmpe klubber som HSV, Werder Bremen og Schalke 04 selskab.


Af Philip Blüdnikow
Onsdag 19. januar