Luk

Bjørn Paulsen matchvinder i Hammarby-sejr

| Allsvenskan | 2 kommentarer

Infoboks

Hammarby - Norrköping 2-1
Allsvenskan
2' 0-1 Samuel Adegbenro
26' 1-1 Gustav Ludwigson
83' 2-1 Bjørn Paulsen

Bjørn Paulsen blev matchvinder for Hammarby, da det søndag blev til en 2-1-sejr over Norrköping i den bedste svenske række, Allsvenskan.

Hammarby var søndag i aktion mod Norrköping i Allsvenskan.

Bjørn Paulsen, Mads Fenger og Jeppe Andersen var alle i startopstillingen for den svenske klub.

Inden kampen lå Hammarby nummer fem i tabellen med 18 point efter 11 kampe, mens Norrköping var lige efter på sjettepladsen med 17 point.

Opgøret var blot to minutter gammelt, inden gæsterne fra Norrköping bragte sig foran.

Den tidligere OB-spiller Ari Skulason lagde en lang bold ind i feltet, hvor Samuel Adegbenro kunne dukke op bagom forsvaret og bringe udeholdet på 1-0.

Hammarby fik dog rettet op på den rystende start efter 26 minutter, da hjemmeholdet kom tilbage i kampen.

Astrit Selmani driblede ind i Norrköping-feltets højreside, hvor han lagde en flad bold ind til Gustav Ludwigson, der kunne dreje bolden i mål med hælen til pausestillingen 1-1.

Efter pausen fortsatte Hammarby presset og det gav pote kort før slutfløjt, hvor danske Bjørn Paulsen fik en hovedrolle, da Norrköping-forsvaret ikke fik clearet et indlæg godt nok.

I stedet blev bolden headet ud til Paulsen, der havde taget opstillingen ude foran feltet, hvor danskeren først lagde bolden til rette med brystet, inden venstrebenet fik lov at banke bolden ind ved den fjerneste stolpe til slutresultatet 2-1.

Med sejren er Hammarby nu på fjerdepladsen med 21 point efter 12 kampe. 

Der er otte point op til Malmö FF på førstepladsen, men Hammarby har spillet én kamp færre.


Af Krister Olsen
Torsdag 16. september
Onsdag 15. september