Luk

Bjørn Paulsen tog sejren i tysk danskerdyst

| 3. Liga | 2 kommentarer

Der var danskerdyst i den tredjebedste tyske række, da både Bjørn Paulsen og Gustav Marcussen kom på banen i Ingolstadts 3-0-sejr over Uerdingen.

Ingolstadt og den danske midterforsvarer Bjørn Paulsen har gang i en udemærket sæson i 3. Liga i Tyskland, hvor man for tiden kæmper om oprykning til 2. Bundesliga.

Bjørn Paulsen var også med fra start i onsdagens kamp mod bundholdet Bayer Uerdingen, som fik en lykkelig udgang for topholdet.

Med to mål i første halvleg sørgede Stefan Kutschke for en føring, som Uerdingen aldrig kom i nærheden af at true.

Uerdingen bragte den tidligere Lyngby-mand Gustav Marcussen på banen i starten af anden halvleg, men lige lidt hjalp det, da Dennis Eckert lukkede kampen kort før tid.

Sejren betyder, at Ingolstadt holder sig til i toppen af tabellen, hvor man kan skimte Hansa Rostocks andenplads, som giver direkte oprykning til 2. Bundesliga.

Selv samme  Hansa Rostock tabte overraskende 1-0 ude til den absolutte bundprop fra Lübeck, mens Saarbrücken bankede Duisburg med 4-1 hjemme.


Af Philip Blüdnikow
Mandag 12. april
Søndag 11. april