Luk

Blume smutter - AGF ville gerne forlænge

| 3F Superliga | 16 kommentarer

Infoboks

AaB - AGF
Superligaen Grundspil (08/08)
bet365 2,40 3,40 2,80

AGF bekræfter torsdag, at Bror Blume ikke forlænger sin aftale med klubben, der ellers gerne ville have holdt på midtbanespilleren.

29-årige Bror Blume er fortid i AGF, da han ikke har ønsket at forlænge aftalen med klubben.

Det bekræfter sportschef Stig Inge Bjørnebye overfor AGF TV.

- Brors historie i klubben er fantastisk med måden, han kom til på, og den indsats han har leveret. Han er ekstremt loyal og hårdtarbejdende, og man kan altid regne med ham. Jeg har sagt til drengene, at han har leveret en fantastisk periode af sin karriere for AGF, siger Stig Inge Bjørnebye til AGF TV og tilføjer:

- Det er klart, vi ønsker ham held og lykke med hans nye, sppændende eventyr, og jeg er glad på Brors vegne, men vi ville selvfølgelig gerne have holdt ham lidt længere. Men vi skal forstå, at Bror er i en situation med nogle muligheder, og dem ville han prøve. Vi ønsker ham held og lykke på vejen, og han er altid velkommen tilbage.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvor Bror Blume fortsætter karrieren.

Blume har været i AGF siden afskeden med Lyngby i begyndelsen af 2018. Han nåede 107 kampe, 16 mål og 11 oplæg.

AGF har indtil videre hentet Jesper Hansen og Oliver Lund, men det er ikke de eneste tilgange, der kommer til denne sommer, siger AGF-chefen.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 5. august
Onsdag 4. august