



Dybt inde i overtiden sank FC Midtjylland-cheftræner Bo Henriksen dybere ned i sin havestol på sidelinjen på MCH Arena, da Brøndby udlignede til 2-2 i torsdagens Superliga-duel.
FCM smed dermed sejren på gulvet og missede vigtige point i jagten på FC København og det danske mesterskab, hvor afstanden nu er på tre point.
Bo Henriksen smagte derfor sin egen medicin, efter han som AC Horsens-træner i 2018 satte en stopper for BIF's gulddrømme, hvor Kjartan Finnbogason udlignede til 2-2 i overtiden.
Det har da også fyldt noget på de sociale medier, at der er visse ligheder mellem de to kampe, men det er dog ikke noget, som Henriksen selv giver noget for.
- Det må folk jo selv om. Jeg er fuldstændig ligeglad, da det ikke har nogen betydning for mig, hvad der er sket før. Det handler om, hvad jeg kan gøre nu.
- Hvis folk kan lide det, så skal de da have et godt øje på det og nyde det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvordan er det at være Zorniger?
- Jeg håber aldrig, at jeg bliver Alexander Zorniger. Det kunne have set meget sjovt ud, men jeg er jo også dårlig til tysk, siger Henriksen med et grin og fortsætter.
- Men det er sådan, at det er. Sådan er fodbold. Nu var det så ikke os, som stod med mesterskabet i hånden og selv kunne afgøre det. Så det kan man måske ikke koble sammen.
- Vi stod jo ikke med pokalen i hånden. Det er nogle andre, som kan tabe det, og det var ikke os, som kunne vinde det. Det lå ikke i vores egne hænder, og sådan har det ikke været i et stykke tid, udtaler FCM-cheftræneren.
FC Midtjylland skal først i aktion igen på mandag, hvor de skal forsøge at hente en sejr mod Silkeborg IF på JYSK Park.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga



























