Luk

Bo H. er klar til at afhænde defensive reserver

| 3F Superliga | 7 kommentarer
Bo H. er klar til at afhænde defensive reserver
Foto: Getty Images

Infoboks

FC Nordsjælland - AC Horsens
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 1,75 3,75 4,33
NordicBet 1,76 3,70 4,65
Oddset 1,72 3,80 4,60
YouBet 1,69 3,85 5,00

AC Horsens' Bo Henriksen er klar til at sige farvel til en række defensive reservespillere for at få økonomi til at hente en eller flere offensive forstærkninger.

Efter afskeden med Kasper Junker og Jannik Pohl har AC Horsens pt. kun en enkelt angriber i truppen i form af Nicolai Brock-Madsen, men lige nu er der ikke det helt store økonomiske råderum til at ændre på dét.

Derfor arbejdes der i klubben på at sige farvel til en eller flere defensive spillere, så der bliver plads til at hente noget i angrebet.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal have noget offensivt, men lige nu arbejder vi først og fremmest på at få lidt ud, siger manager Bo Henriksen til bold.dk.

- Vi har nogle spillere, som ikke har spillet så meget, så vi kigger på at sende nogle væk på leje eller permanent. Vi vil gerne have en angriber, og vi gør, hvad vi kan for at få det på plads.

Bo Henriksen forklarer, at det blandt andet er Erhan Masovic, som der potentielt siges farvel til, men også store Mikkel Qvist, som ikke har spillet meget i efteråret.

- Mikkel Qvist kunne være en mulighed at sende ud, så han kan få lov til at spille noget fodbold, og der er nogle muligheder for ham både i Danmark og i de nordiske lande, og det kigger vi på.

- Vi har et stærkt fundament og en god stamme, men vi mangler noget offensivt, for vi har kun én reel angriber lige nu i Nicolai Brock-Madsen, og han har været uheldig med skader, og derfor kigger vi efter noget, siger Henriksen til bold.dk.

AC Horsens har denne vinter sagt goddag til Magnus Jensen, som er hentet i Skive, samt Jonas Gemmer, som kommer retur fra Kolding IF.

Køb billetter til Horsens' kommende hjemmekampe her!


Af Mikkel Nøhr

7 kommentarer

Kagen 20:28          
Fornuftigt. Vi har virkelig heller ikke haft brug for dem overhovedet. Men Masovic har været ok når han har været inde (minus kampen mod AaB). Qvist har mistet sin plads på holdet fuldstændig. Hvis der kan komme en ny angriber (eller to) ud af det her vil det være perfekt
bruger 150809 20:36          
Send de 2 væk , så de ikke kan finde tilbage til Horsens .
Jensen99 20:58          
Fornuftig beslutning. I en del sæsoner var Quist kun på banen for at kaste indkast. Faktisk med stor succes men da modstanderne efter en sæson havde luret det af blev han overflødig. Spillemæssigt har han aldrig haft superliganiveau. Masovic har i glimt vist gode takter men spillet for lidt.
Det er i det mindste rart at BH har indset at der SKAL ske noget offensivt.
Sådan set 21:24          
Qvist er altså en bedre spiller, end mange vil gøre ham til, men man under ham mere spilletid. Masovic har aldrig været god nok. Han må være hentet ind på sin status af U21-landsholdsspiller. Et sjældent tilfælde af dårlig scouting. Lad os endelig komme af med ham. Og lad os så håbe på en angriber, som kan lave bare fem mål i foråret.
bruger 150225 21:41          
Endelig noget fornuftig snak Bo , endelig gule gule..
biglas43 23:29          
Send Bo væk, så kan det være vi kan få en træner der vil spille bold, og samtidig spare nogle penge så der er råd til en angriber.
Grøn af misundelse 17:10          
Send gerne Peter Therkildsen retur
Fredag 17. januar
Torsdag 16. januar