Luk

Bo H. om Niels F-skænderi: De fik 200 frispark

| Sydbank Pokalen | 27 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC Midtjylland 0-2
Sydbank Pokalen
22' 0-1 Charles
61' 0-2 Junior Brumado

Bo Henriksen skændtes med Niels Frederiksen om, hvorvidt Henrik Dalsgaard gik for let til jorden i FC Midtjyllands sejr på 2-0 over Brøndby IF – han mente, at værterne ikke skulle brokke sig.

Bo Henriksen og FC Midtjylland slog søndag eftermiddag Niels Frederiksen og Brøndby IF på udebane i Sydbank Pokalen med 2-0, hvilket giver et godt udgangspunkt inden returopgøret.

Undervejs i kampen var der en mindre batalje på sidelinjen mellem de to lejre, hvor Frederiksen var utilfreds med, at Henrik Dalsgaard efter hans mening lagde sig for let ned.

- Jeg blev en lille smule frustreret over, at jeg synes, at de lagde sig ned hele tiden og forsøgte at trække tiden, og det er jo fair nok, det gør man jo i den situation, og så bad jeg Dalsgaard om at rejse sig op, for jeg mente ikke, at han var blevet ramt, sagde BIF-cheftræneren efter kampen.

Den kritik gav Bo Henriksen efter kampen dog ikke meget for.

Smider I jer lidt for let?

- De fik jo 200 frispark – de fik mange flere frispark, end vi gjorde, så jeg ved ikke, hvem der smider sig for let, sagde Bo H. efter kampen.

- Jeg tror ikke, at de havde noget imod sig i dag, så jeg har ikke nogen tanke på, om vi smider os for let, det ville være helt forkert at begynde at kommentere på – det må stå på hans (Niels Frederiksen, red.) regning.

- For mig, der kan vi trænere godt mundhugges og lave lidt sjov og ballade ude på sidelinjen, og vi kan også godt svine hinanden lidt til – og så på fynsk jo, det er dejligt, det var hyggeligt.

Smider Gustav Isaksen sig for nemt?

- Det er jo dommerne, der dømmer dem (frisparkene, red.), det er ikke Isaksen, der dømmer det. Nu er der jo nu engang en mand i sort derinde, der skal stå for at dømme fodboldkampene – ikke hverken Brøndby-spillere eller Brøndby-bænken eller for den sags skyld mig.

- Jeg tror ikke, at Brøndby kan være utilfredse med den dommerpræstation, han dømte jo stort set ikke andet end frispark til dem, og selv når de fældede sig selv, så dømte han også frispark til dem, så jeg tror ikke, der er nogen, som det skal være synd for.

FC Midtjylland og Brøndby IF spiller returopgør på MCH Arena søndag om en uge.


Af Kristoffer Lind Pedersen

27 kommentarer

Gulledrengen 06:44          
En fuld fortjent sejr til FCM. Der er ikke meget at komme efter, desværre. Men jeg bed mærke i i hvert fald et par frispark til FCM, der ikke blev dømt den anden vej. Da Bruus skubber Dyhr i ryggen, er vel ikke meget anderledes end da Dalsgaard går i ryggen på Uhre? Eller frisparket som Mensah begår på Isaksen, hvor han egentligt ikke rører ham, men får gult kort. Samtidig får Maxsø et frispark, hvor han fælder sig selv xD, så der var lidt 50/50, der gik begge veje.
Jeg synes umiddelbart ikke, at hverken BIF eller FCM blev forfordelt, men FCM fik 17 frispark, mens BIF fik 5. Og selvfølgelig kan Bo Henriksen finde noget at tude over. Han står jo også og råber og skriger hele kampen igennem, så det er svært at forvente andet...
davies 08:11          
Jeg ser ikke mange fcm kampe, men når jeg gør - er det som oftest ham Ondyika der har lagt sig, han spiller altid videre, voldsomt anstrengende.
Sjællænderen 08:30          
Bo Henriksen er en serie 3 træner der har fået nøglerne til klubben med danmarks næst højeste spillerbudget. Det er godt scoret af Bo H, men ret uudholdeligt for andre at være tilskuer til - og høre på hans tåbelige kommentarer.
Mahimahi 08:36          
Spændende om fcm fans brokker sig lige så meget over Bo, som de gør når det omhandler FCK.
AVC 08:37          
Det er muligt, at Bo Hansen er serie 3 træner. Jeg ved ikke rigtig, hvem det er. Måske er det den Bo Hansen, som blandt andet spillede i Brøndby.
AaBager 08:52          
Sjællænder: På hvis vegne taler du, udover din egen?

Bo H.(ansen) er åbenbart stadig undervurderet som træner, uanset de resultater han har skabt i SL og Europa.
fussballfussball 09:31          
Jeg er på ingen måde FCM fan. Men Bo H´s resultater taler for sig selv, siden han forlod Brønshøj har de været ringe, og rykket ud. Han førte et dårligt Horsens hold i top-6 og var konstant belastende at spille mod, nu loller de rundt i 1. Division. Resultaterne på det seneste har været svingende i Midtjylland, men hvilket hold har ikke det denne sæson? Jeg ser ham ikke som et taktisk geni, men han er en sand mester i at sætte sit hold op i kampene
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar