LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Bo H. om tilbagevendt trio: Som tre nyindkøb

| Superligaen | 1 kommentar
Highlights: Fischer brænder straffe i overtiden og sikrer Horsens-sejr
Bo H. om tilbagevendt trio: Som tre nyindkøb
Foto: Getty Images
AC Horsens' Bo Henriksen glæder sig stort over at have Mathias Nielsen, Hallur Hansson og Peter Nymann tilbage i fulde omdrejninger.

AC Horsens tager mandag hul på den nye sæson i Superligaen, og Bo Henriksens tropper har noget at leve op til i forhold til sidste sæson, hvor holdet kom i top seks.

I sidste sæson formåede Horsens at skabe de flotte resultater på trods af, at anfører Mathias Nielsen sad ude i størstedelen af sæsonen.

Bo Henriksen glæder sig over igen at have sin kaptajn tilbage i fulde omdrejninger.

- Mathias er vores anfører og derfor en meget vigtig brik. Han har en utrolig power og energi, som smitter af på holdkammeraterne, og sådan noget kan alle hold bruge, siger Henriksen til bold.dk.

- Han kan dominere kampene både som 6'er og som 8'er, men også som midterforsvarer, og det er en spiller, som vi er utroligt glade for at have tilbage.

- Han er meget tæt på at være tilbage på det niveau, han havde, før han blev skadet. Der går måske nogle uger, før han er helt på 100 procent, men det handler også om spilletid, som vi håber på at kunne give ham fra starten af sæsonen.

Det er ikke kun Mathias Nielsen, som sad ude i foråret og nu er tilbage på banen.

Henriksen har også Hallur Hansson og Peter Nymann tilbage i fulde omdrejninger, og det gør manageren optimistisk.

- Det er som at få en ny spiller til klubben, at have en som Mathias Nielsen tilbage, og det samme gælder for Hallur Hansson og Peter Nymann, som jo også har haft problemer i foråret.

- På den måde har vi et eller andet sted fået tre nye spillere, som i den grad har kvalitet og nu er i fulde omdrejninger. Det var der ingen af dem, der var i foråret, så det giver os et kæmpe løft, siger Henriksen til bold.dk.

Mathias Nielsen slog anklen i en træningskamp for nyligt, men ventes at være klar til mandagens premierekamp mod FC København.

mikkel@bold.dk

Se England - Kroatien Stream live på Eurosport Player   
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

1 kommentar

bruger 150225 19:55          
Dejligt med Nymann tilbage
Søndag 18. november
Lørdag 17. november