Luk

Bo H. om ung målhelt: Han var voldsom i U19

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - SønderjyskE 3-2
Superligaen Grundspil
6' 0-1 Emil Holm
42' 1-1 Evander Ferreira
54' 2-1 Erik Sviatchenko
90' 2-2 Emil Frederiksen
90' 3-2 Mads Kristian Hansen

Bo Henriksen ser spændende takter i unge Mads Hansen, der kom ind og sikrede FC Midtjylland sejren over SønderjyskE. Han var også voldsom i U19 Ligaen, lyder det.

Det var en drøm, der gik i opfyldelse for 19-årige Mads Hansen, da han kom ind og sikrede 3-2-sejren i de døende sekunder af søndagens superligakamp mellem FC Midtjylland og SønderjyskE.

FCM-talentet har fået sin debut under Bo Henriksen, og han ser særdeles lovende takter i den 19-årige offensivspiller.

- Det blev lidt sjovere for Hansen, der kom ind og afgjorde det på den måde. Det var endnu en akademispiller, som vi havde otte på banen af, der kom ind og afgjorde det for os.

- Det er vi stolte af, og det er jo fantastisk, akademiet kan blive ved at levere spillere, der kan afgøre fodboldkampe, siger Bo Henriksen.

Han fortsætter om Hansen, der scorede 19 mål og lavede 11 oplæg i U19 Ligaen sidste sæson:

- Sidste sæson i U19 Ligaen var han også voldsom, og vi synes, han har rigtig gode forudsætninger med bolden. Han har rigtig gode løb i dybden, en voldsom venstrefod og så er han voldsom til at presse.

- Så der er rigtig mange gode ting, men der er også nogle ting, han skal blive bedre til. Men de er unge og de skal have oplevelser som i dag, hvis de skal blive ved at tro på det.

- Men han har helt sikkert nogle kompetencer, som er spændende. Han er en rigtig intelligent fodboldspiller, lyder det fra Mads Hansens træner i FCM.

Mads Hansen har indtil videre spillet ti kampe, scoret et mål og lavet et oplæg for FCM.


Af Jonas Dalgård
Mandag 6. december