LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Bo H. om vildt forår: Ungerne skal tidligt i seng

| Superligaen Grundspil | 9 kommentarer
Dejavu på CASA Arena - Horsens bringer sig foran 1-0
Såret der aldrig heler i Brøndby - 'skal være en motivation for at opnå top 6'
Werge driller Frimann: 'Jeg får kæmpe tillæg for at arbejde med ham' - her taler de os gennem BIF's start-11
Stort Retov-interview om skæbnedage i Horsens: 'Det var nogle fuldstændige VANVITTIGE episoder'
Trods Brøndby-invadering sidste sæson i Horsens - 'det er ærgerligt uden Brøndby-tilhængere'
Bo H. om vildt forår: Ungerne skal tidligt i seng
Foto: Getty Images
 AC Horsens tabte søndag med 0-2 til Randers FC, og dermed er chancen for at ende i top seks forduftet for østjyderne.

Det er Horsens-lejren bevidst om, og de kan dermed se frem til at skulle spille med i nedrykningsspillet.

- Nedrykningsspillet bliver hårdt og vildt. Det bliver forbudt for børn, og ungerne skal lægges tidligt i seng, siger Horsens-træner Bo Henriksen.

For to sæsoner siden var Horsens også i nedrykningsspillet, hvor holdet reddede sig en ny sæson i Superligaen efter fire dramatiske kampe mod henholdsvis Esbjerg og Vendsyssel.

- Vi har prøvet det før, hvor vi klarede frisag. Og vi er jo de eneste, der er lykkedes med at gøre det, så vi ved, hvilke mekanismer, der er på spil, siger Bo Henriksen.

Horsens har ellers ligget godt i forhold til at slutte i mesterskabsspillet, men efter tre nederlag i træk, har holdet forspildt chancen.

- Det var vanvittigt, at vi tabte kampen mod OB. Det var en håbløs dommerkendelse, der var skyld i det. Mod Esbjerg manglede vi energi, og mod Randers manglede vi tro. Det er tilfældighedernes spil.

- Vi må erkende, at vi mangler noget tro og noget mod. Nu skal vi bruge nogle mandfolk, og vi skal hive hinanden op, siger Bo Henriksen.

Derfor skal østjyderne jagte en oprejsning i grundspillets sidste kamp mod Brøndby ifølge Horsens-anfører Mathias Nielsen.

- Vi skal slutte grundspillet godt af. Det er vigtigt mentalt, for der er to uger til nedrykningsspillet officielt starter, så at få point mod Brøndby vil give noget selvtillid og ro, siger han.

/ritzau/

Stream AC Horsens – Vejle Boldklub på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

9 kommentarer

jesperyellow 17:32          
Kære Bo:
Så må du få sat holdet rigtigt sammen. I dag var håbløst taktisk. Man skal turde satse offensivt.
Få btw bare sat Mathias Nielsen på bussen til Randers med det samme- han er gået på ferie.
Ind med Reese, ind med Hallur og så skal der bringes flere folk i feltet på den sidste tredjedel. I dag var for defensivt og uopfindsomt
bruger 173970 17:35          
Stop nu det klynk...
Tag ansvar, spillerne virker slet ikke klar... snart tid til nye ideer måske?
For min skyld må der gerne komme et træner skifte snart.
Jensen99 18:06          
Med den nuværende gejst, indsats og spillestil ender AC som næstsidst i nedrykningsspillet og dermed for alvor i farezonen. Det er bare slet ikke godt nok.
bruger 150809 18:33          
At starte med Drost på bænken er da dybt godnat også på bekostning af Sammy Skytte.
Sådan set 20:05          
Jesperyellow

Man kan jo ikke sætte Hallur ind, når han har karantæne. Heller ikke Reese, når han er skadet. Og Mathias Nielsen spillede efter min mening en absolut godkendt kamp. Faktisk var han en af de bedste.

Men du har ret i, at Hallur er voldsomt savnet i offensiven. Hverken Drost eller Junker har fået meget ud af det i de seneste to kampe.
Borring skuffede desværre i dag og det samme gjorde Lumb. Han sælger forsvaret fuldstændig i et par situationer ved at chance den og buse hovedløst frem. Det er ved at blive en vane for ham. Og Borring er bare ikke god nok til at bakke ham op.
jesperyellow 21:04          
@sådan set
Ift. Hallur er jeg med på at han havde karantæne, men mente han skal ind i næste kamp..
Ellers mener jeg Reese er klar igen og klart den dygtigste midt stopper i AC. Mathias N er jo egentlig midtbane så han burde ikke holde Reese af holdet
Sådan set 23:14          
Mathias har nogle kvaliteter, Reese ikke har - tror jeg :-) ! Vinderinstinktet og evnen til at rive sig selv og andre med. Der er brug for en alfahan eller to. Jeg er faktisk ret bekymret for at miste Mathias til Randers. Men måske kommer der en anden ind, eller nogen træder i karakter.

Som jeg ser det, har vi brug for en ekstra offensiv midt, som kan noget af det samme som Hallur. Ellers står vi uden angreb. Trods stor sympati for Borring får vi desværre også brug for en offensiv venstre kant. For pokker hvor er det ærgerligt, at han ikke bidrager med mere i dag. Nyman (en omskolet back!) er farligere, og han bakker Rune Frandsen mange gange bedre op end Borring gør med Lumb. Det virker som om vi tror, venstre side er vores bedste offensive side. Faktisk tror jeg, højre er farligere. Og den er i hvert fald bedre defensivt.

Og så forstår jeg ikke, at vi ikke oftere forsøger os med en bold lige på Junker, når han ligger på buen foran mål. Jeg synes, han har vist, at han sagtens kan vriste sig fri af en oppasser. Lidt variation, så vi ikke hele tiden spiller over kanterne.

Og så, som du selv bemærkede: FLERE folk i feltet. Og gå mere direkte efter nogle afslutninger! Tro nu for pokker på, at vi kan score mål.
Mandag 25. marts