2021-07-17 11:36:30

Bo H: To salg er tæt på - Kaba meldte selv fra

Bo Henriksen fortæller om FCM's fravær mod OB, at Frank Onyeka og Jens-Lys Cajuste er tæt på at blive solgt, mens Sory Kaba selv sagde, at han ikke var mentalt parat.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da FC Midtjylland fredag fik en sløj start på sæsonen ved at tabe 1-2 hjemme mod OB, var det uden tre profiler fra sidste sæson i truppen.

Frank Onyeka, Jens-Lys Cajuste og Sory Kaba var ikke udtaget til kampen, og det skyldes, at de meget vel kan skifte klub denne sommer.

- I forhold til Frank er det vel tæt på et salg, tror jeg, og i forhold til Cajuste ligger den vel også deromkring. Kaba er ikke mentalt parat til at spille, siger FCM-træner Bo Henriksen efter kampen.

Hvad skal det sige?

- Det skal sige, at han ikke er mentalt parat, og hvis han ikke er mentalt parat, så kan han jo ikke spille, siger Bo Henriksen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bo H: To salg er tæt på - Kaba meldte selv fra
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvorfor er han ikke mentalt parat til at spille Superliga?

- Det skal du ikke spørge mig om. Jeg ved ikke, hvorfor han ikke er det, men det er det, han fortæller mig.

- Det er ikke mig, der vurderer det. Det er ham selv, der vurderer det. Han mener ikke, han er mentalt parat til det, og det er klart, at hvis man har nogle andre tanker, og han er også på salgslisten, så hvis han gerne vil videre og ikke er parat, er det det, jeg skal forholde mig til, og så kan jeg selvfølgelig ikke have ham til at spille, siger Bo Henriksen.

FCM skal på tirsdag forsøge at rejse sig og sikre sig et godt udgangspunkt før returkampen, når det gælder udekampen mod Celtic i Champions League-kvalifikationen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce