Danmark -Bo H. vil give stærk bænk chancen mod AaB
2018-10-31 12:04:01
Foto: Getty Images

Bo H. vil give stærk bænk chancen mod AaB

Bo Henriksen fortæller til Horsens Folkeblad, at AC Horsens-bænken aldrig har været stærkere end mod FC Nordsjælland. Og nogle af bænkevarmerne kommer i spil mod AaB onsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da AC Horsens i weekenden mødte FC Nordjsælland i Superligaen, sad der en stak prominente herrer på bænken.

Blandt andre Kasper Junker og Hallur Hansson startede således ude, men der er gode chancer for, at de kommer i spil mod AaB i pokalturneringen onsdag aften.

- Jeg ryster posen, men vi kommer stadig til at stille med et dygtigt hold. Jeg er ikke i tvivl om, at vi aldrig har haft en stærkere bænk, end det var tilfældet mod FC Nordsjælland, og nogle af de spillere skal selvfølgelig spille, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Udover de to ovennævnte sad Kevin Ray Mendoza, Rune Frantsen, Sonni Nattestad, Lasse Kryger og Tobias Arndal på bænken mod FC Nordsjælland.

AC Horsens møder AaB i pokalturneringens ottendedelsfinale klokken 19.00 onsdag aften.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce