LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Bo H: Vores sæson kan stadig blive en succes

| Superligaen | 6 kommentarer
Horsens tager første stik! Brock-Madsen bliver matchvinder mod Vendsyssel - se målet her
Stadsgaard om nedryknings-gysere: 'Hvis jeg var træner, ville jeg helst møde dette hold'
William Kvist-hyldest, Ståle-interview og ny AGF-sejr: Se hele søndagens ONSIDE her
Se alle weekendens Superliga-mål her
Flotte AGF-mål sender Horsens i nedrykningsplayoff - se alle fire scoringer her
Bo H: Vores sæson kan stadig blive en succes
Foto: Getty Images

Bo Henriksen er optimistisk inden nedrykningsbrag på trods af katastrofal stime.

To point i 10 kampe.

Det er den brutale sandhed om AC Horsens formkurve i Superligaens grundspil og nedrykningsspil, inden det ene af to nedrykningsbrag mod Vendsyssel FF søndag i Hjørring.

Der er dog ét ikke så ubetydeligt lyspunkt i den noget nedslående statistik. Den seneste Horsens-sejr faldt nemlig i februar mod netop Vendsyssel, der blev sendt nordpå med et 3-0-nederlag.

Horsens-træner Bo Henriksen giver dog ikke meget for de statistikker. For ham handler det primært om den seneste præstation, hvor hans tropper tabte 3-1 i Aarhus til AGF på trods af en solid præstation.

- Mediernes fokus er på de seneste 10 kampe. Min er på den seneste kamp. Spillerne får selvtillid af den seneste oplevelse, og her var vi bedre end AGF. Det er vores fokus, siger Bo Henriksen til bold.dk og fortsætter:

- Selvom vi fuldstændig vanvittigt tabte i Aarhus, så sandsynliggjorde vi, at vi burde have vundet. Min opgave er ikke så stor, som medier og eksperter rigtig gerne vil gøre den til.

Bo Henriksen mener da også, at sæsonen fortsat kan blive en stor succes.

- Vores sæson kan sagtens stadig blive en kæmpe succes. Hvis vi overlever i Superligaen, så har det været en kæmpe succes, siger han og tilføjer:

- Hvis vi overlever og slår Vendsyssel, så er vi nummer 11. Det betyder, at vi er over  i forhold til vores budgetter. Derfor tager jeg det ret roligt omkring, hvor vi er lige nu.

Vendsyssel har da også en langt fra prangende hjemmebanestatistik. De har således blot fået én sejr i de seneste 10 hjemmekampe i Superligaens grundspil og nedrykningsspil.

Sidst Horsens var på besøg i Hjørring i slutningen af oktober sidste år, kunne de da også tage hjem med tre point efter en 1-0-sejr.

- Vi har jo spillet mod dem før og har nogle gode minder fra Hjørring. Vi ved godt, hvad vi skal gøre for at gøre ondt på dem. Vi har scoret på masser af dødbolde. I den sidste kamp scorede vi på to hjørnespark. Det kan være en af tingene, der skal til igen. Der er også muligheder i det åbne spil, men det går jeg ikke i dybden med her. Det holder vi internt, siger Bo Henriksen.

Spørger man landets bookmakere er Vendsyssel dog favoritter til søndagens kamp, men det passer den 44-årige træner fint.

- Vi er blevet udråbt af alle eksperter og bettingfirmaer, at vi allerede er røget ud. Det betyder, at vi er tilbage i vores vante rammer i forhold til, at vi er underdogs i andres øjne. Det kan vi godt leve med. Vi skal bare ud at spille fodbold, og spillerne skal vise, at de er nogle mandfolk, siger Bo Henriksen og slutter:

- Vi glæder os. Det bliver en intens og fed kamp. Der er så meget på spil, men vi ved, hvad der skal gøres. Vi har prøvet det før, og det er de her kampe, der er sjovest.

Kampen mellem Vendsyssel og Horsens starter søndag klokken 12. Der er returkamp i Horsens den 19. maj klokken 14.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anders Borup

6 kommentarer

oliver34 06:40          
Yes. Horsens vader i succes :). Kommer vist kun til at savne Bo H. Horsens spil må dog gerne forsvinde ned i 1.division.
Jensen99 08:44          
Nej BH. Sæsonen kan ikke blive en succes med 2 point i de sidste 10 kampe uanset hvordan det hele ender. Dyre og panikagtige spillerindkøb har fejlet - Sivert og Junker og ja problemet Borring som absolut intet har vist. Det bliver på mere held end forstand hvis AC overlever selvom holdet på papiret burde kunne gøre det. Lige som spillet beror det på tilfældigheder.
Bobby Axelrod 09:06          
Der er også muligheder i det åbne spil, men det går jeg ikke i dybden med her. Det holder vi internt, siger Bo Henriksen.
Hahaha good one Bo :-)

I skal bare fortsætte jeres stil med en quarterback der kan kaste bolden 30 meter - og så håbe I kan heade eller losse den i mål.
Det er alt hvad det handler om i Horsens. I skal ud af Superligaen! I er en skamplet for dansk fodbold.
VBK - Leeds 09:22          
Jeg håber Horsens giver den et skud og rent faktisk går ud og spiller fodbold som de har vist de kan i stedet for at gå benhårdt efter 0-0 og så håbe på et tilfældigt mål.
VBK - Leeds 11:18          
De stiller op i en 4 4 2 men med kun en fuldblodsangriber. Det lugter ikke af mange mål. På positivsiden tæller at Quist ikke starter inde.
Mikesas 15:05          
Åhhh, kære Bo. Oftest tror jeg kun du snakker for at holde dig vågen.
Onsdag 22. maj