Luk

Bo Henriksen ønsker sig en bredere trup

| 3F Superliga | 17 kommentarer
Bo Henriksen ønsker sig en bredere trup
Foto: Getty Images

Truppen i AC Horsens skal være bredere, mener Bo Henriksen. Direktør Kristian Nielsen er tilfreds med truppen.

AC Horsens spillede mandag aften en skidt kamp, da holdet tabte 0-2 ude til AGF.

Efter kampen var AC Horsens-træner Bo Henriksen tydelig omkring, at han ønsker flere spillere i truppen, inden transfervinduet lukker 2. september.

- Truppen er ikke bred nok lige nu. Vi skal have snakket med vores bestyrelse og fundet ud af, hvad økonomien tillader.

- Hele vejen rundt er vi lidt sårbare, idet vi kun er 16 markspillere plus to ungdomsspillere i vores bruttotrup. Så det er klart, at vi godt kan bruge flere offensive spillere og måske nogle backs også, siger Bo Henriksen.

I sommerens transfervindue har der været gang i svingdøren i Horsens. 12 spillere har forladt klubben, mens otte spillere er hentet ind.

Det efterlader et tomrum i Horsens-truppen, men AC Horsens' direktør, Kristian Nielsen, vil ikke love forstærkninger til den smalle trup.

- Vi kigger altid efter, hvad der rører sig på transfermarkedet, men jeg synes, vi har en rigtig god trup, som vi er meget tilfredse med, siger Kristian Nielsen.

I tidligere sæsoner har Horsens haft stor succes med at leje spillere i FC Midtjylland. Bo Henriksen vil ikke udelukke, at det kan ske igen.

- Vi kan godt lide Midtjylland-spillere, men det er klart, at spillerne skal kunne gøre en forskel for os, og FC Midtjylland skal også være villige til at leje dem ud.

- FC Midtjylland har mange gode spillere, så lad os nu se, om der ikke kommer til at ske et eller andet, siger Bo Henriksen.

Slutteligt konstaterer Horsens-træneren, at Søren Reese, der i sidste sæson var lejet i netop FC Midtjylland, ikke er aktuel igen, da Horsens har midterforsvaret på plads.

Horsens skal i næste runde forsøge at tage point fra AaB, som gæster CASA Arena.

/ritzau/


Af Thor Carlskov

17 kommentarer

piben 22:43          
Kristian Nielsen kan ikke i ramme alvor mene, at en trup på 16 markspillere er nok til at overleve i Superligaen. Noget må være gået galt i kommunikationen.
Blokvogn 05:37          
Hvis artiklen står til troende er Kristian Nielsen helt godnat og meget værre end jeg troede ar muligt. Et angreb bestående af Rune Frandsen og Mikkel Qwist og en total uskarp Brock Madsen er = med 1 division det kan enhver med lidt fodboldt forstand se og tilskuerne vil flygte fra lægterne, det er totalt useriøst.
Jensen99 06:17          
For fanden Kristian Nielsen. Du udstiller din manglende viden alt for tydeligt. Den kunne du have undgået.
Selvfølgelig er en trup på 16 mand ikke nok. Skader og karantæner vil komme og så duer det ikke at forlade sig på Quist og Avanzini plus ungdomsspillere. Vanvittig udtalelse såfremt det virkelig er rigtigt.
ACHORSENS<3 06:53          
Kristian Nielsen er jo helt væk
ACHORSENS<3 07:08          
Som jeg ser det mangler vi mindst en angriber. En til midtbanen, da jeg synes Jacobsen så skidt ud i flere situationer. Og noget mere erfaring i forsvaret. Derudover synes jeg heller ikke Therkildsen gjorde det specielt godt...
Rasbak 08:29          
@Blokvogn :
Et angreb bestående af Rune Frandsen og Mikkel Qwist og en total uskarp Brock Madsen er = med 1 division det kan enhver med lidt fodboldt forstand se og tilskuerne vil flygte fra lægterne, det er totalt useriøst.

Rolig nu Blokvogn, tag lige en kop kaffe mere :-)

Helt enig i at Rune Frantsen ikke er superliga-angriber og Mikkel Qvist - ja han har i virkeligheden bare slet ikke superligaklasse.
Så der skal noget ind.
Men fordi Brock-M spiller en halvskidt kamp hvor han bliver pakket godt ind af Backman og ikke rigtig kommer frem til noget, det er jo det der sker i en svær udekamp. Han havde en skævert, men total uskarp synes jeg er en hån at kalde den bedste angriber vi har haft i årevis.

Men du har ret - der skal sgu ske noget. At Kristian Nielsen og Bo Henriksen angivelig ikke er enige om indkøbsstrategien på et tidspunkt hvor ACH bør have en rekordstor sum penge i banken, det virker jo vanvittigt !
olestenbent 08:30          
Nu skal man jo ikke tro på alt som bold.dk skriver. Jeg er helt enig med Bo Henriksen omkring flere spillere og hvis det vi så mod AGF er det vi kan præstere så er vejen lagt til 1.div. Lidt skidt at høre spiller fortælle i pausen at man har fulgt gameplanen 100% altså en defensiv taktik fra Bo Henriksen. Ikke godt nok mod AGF som jeg vil mene at vi skulle kunne spille op mod. Bare min mening
Mandag 16. september