Luk

Bo Henriksen: Vi var bedre end FCM

| Superligaen | 23 kommentarer
Lettet Kenneth Andersen efter opsigelse: Det er bedst for alle parter, at jeg stopper nu
Sviatchenko går fra skurk til helt på 7 minutter – Se målene her
Highlights: FCM kunne ikke levere miraklet i Glasgow
Reducering i Glasgow: Evander scorer til 3-1
3-0 i Skotland: Morelos scorer endnu en gang
Bo Henriksen: Vi var bedre end FCM
Foto: Getty Images

AC Horsens-manager Bo Henriksen mener, at hans mandskab var bedre end FC Midtjylland og havde fortjent at vinde søndagens kamp.

At AC Horsens søndag tabte med 0-2 hjemme mod FC Midtjylland i Superligaen, var ifølge manager Bo Henriksen ikke fortjent.

Henriksen føler, at Horsens var bedre end FCM i kampen.

- Vi var bedre end FCM, og det skal vi fokusere på. Vi skal ikke måle os dem dem, men vi var bedre end dag, og det er en god følelse som træner, at vi kan et eller andet, siger Henriksen. 

- Det er fodbold, og jeg skal ikke kun kigge på indsatsen, men også på udtrykket, og det var fremragende. Det var et mirakel, at vi ikke førte 3-0 ved pausen.

- Jesper Hansen lavede en mirakelredning, og derudover havde vi to kæmpechancer i første halvleg, mens vi også kom til en i anden halvleg.

- Man skal score mål i fodbold. Det er det, det handler om. FCM er kyniske, og derfor er det et tophold. De har ikke været vanvittigt sprudlende, og det var de heller ikke i denne kamp.

Bo Henriksen er sikker på, at der venter en masse point fremadrettet for Horsens-holdet, hvis søndagens præstation gentages.

- Fortsætter vi med at gøre det, vi gjorde i denne kamp, kommer vi til at vinde mange fodboldkampe.

- I denne kamp var vi uheldige, men næste gang bliver vi heldige. Det havde været helt retfærdigt, hvis vi havde vundet, siger Henriksen.

Horsens ligger nummer ni i tabellen og skal i næste runde møde AGF på udebane.


Af Mikkel Nøhr
Mandag 19. august