Luk

Bo Henriksens håb: Pohl og en angriber mere

| 3F Superliga | 11 kommentarer
Bo Henriksens håb: Pohl og en angriber mere
Foto: Getty Images

Infoboks

FC Nordsjælland - AC Horsens
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 1,75 3,75 4,33
NordicBet 1,76 3,70 4,65
Oddset 1,72 3,80 4,60
YouBet 1,69 3,85 5,00

Bo Henriksen vil gerne have Jannik Pohl tilbage til AC Horsens og drømmer om at få økonomi til at hente mere end én angriber.

AC Horsens har kun én angriber i truppen, og derfor arbejder klubben på at skabe økonomi til at hente offensiv forstærkning.

En af de nye angribere kunne meget vel blive Jannik Pohl, som spillede i AC Horsens i efteråret, men nu er vendt tilbage til hollandske Groningen, da lejeaftalen er udløbet.

Horsens-manager Bo Henriksen ser dog gerne Pohl tilbage i Horsens, da han ser et stort potentiale i angriberen.

- Jannik er en rigtig dygtig og spændende spiller, og vi mener, at han kan forstærke os på den lange bane, siger Henriksen til bold.dk. 

- Han har haft nogle skadesproblemer i lang tid, som han havde med sig til os fra Groningen, og det er noget, der skal rettes op på, før vi for alvor kan bruge ham.

- Vi ved godt, det kan tage noget tid før, at han kan komme 100 procent i omdrejninger, men vi er ikke i tvivl om, at han på den lange bane kan blive en kæmpe gevinst på os.

- Han har halvandet år tilbage af sin kontrakt med Groningen, så det er ikke helt lige til, men han er et emne, og vi giver den et skud.

- Der er også andre emner, og der findes mange dygtige spillere derude, så vi holder mulighederne åbne. Men det kræver, at vi får skabt noget økonomi for at kunne få fat i nogen.

Ser stort potentiale i duo

Nicolai Brock-Madsen er lige nu den eneste angriber i Horsens-truppen, men Bo Henriksen kunne sagtens se for sig, at Brock-Madsen og Pohl kan blive en giftig duo, hvis de får kontinuerlig spilletid sammen. 

- Både Pohl og Brock-Madsen havde mange skadesproblemer i efteråret og startede kun inde sammen i én kamp ud af 20, og så giver det sig selv, at det har været svært at skabe den kontinuitet og gode relation, som vi tror på, de kan få sammen.

- Havde de spillet meget sammen, havde de også lavet mange kasser.

Da Jannik Pohl er et stykke fra at være helt i topform, forklarer Bo Henriksen, at han sagtens kan se Horsens hente en ekstra angriber, selv hvis klubben henter Pohl.

- Det vil være meget sandsynligt.

- Men vi skal se, hvad vi har af økonomi, og lige nu er det begrænset. Hvis der overhovedet er nogle penge til nye spillere, er det til offensiven, og vi arbejder lige nu på at skaffe økonomien til at hente noget.

- Vi står foran et spændende forår, hvor vi har skabt et spændende udgangspunkt, men det er klart, at vi godt ved, at vi mangler lidt offensivt, siger Henriksen til bold.dk.

Køb billetter til Horsens' kommende hjemmekampe her!


Af Mikkel Nøhr

11 kommentarer

ajafck 06:58          
Jeg har aldrig kunne få øje på, hvad folk ser i Jannik Pohl. Han har selvfølgeligt nogle gode fysiske egenskaber, men han afslutter jo som en 2. divisions angriber!!
JUXTAPOZ 07:23          
@ajafck

Fart, fysik, arbejdsomhed. Desværre er hans evner til at afslutte forfærdelige, så han bør vel ikke være angriber.
HerbalAttraction 07:27          
Jeg kan kun sige at jeg som AaB fan har delte meninger om Pohl. Hans løbe vilje og hans arbejdsevne er sindssygt høj. Hans afslutninger er dog middelmådige, ja. Men hvis han kunne ligge på i sig spil så kunne han blive en virkelig dygtig angriber.
Jensen99 07:46          
Det kommer aldrig til at fungere med Pohl og Brock Madsen som angribere. De er skadet på skift og hvorfor skulle det pludselig høre op. Kontraktmæssigt hænger man på Brock Madsen men ikke på Pohl.
Det er nu engang målene der tæller og der har begge været tandløse.
Lad der komme noget frisk blod til. Alt andet vil være et selvmål.
Dette uanset hvor arbejdsom Pohl han er.
JOnass 08:21          
Martin Koch Helsted i HB Køge ville være det perfekte match for AC Horsens... topscorer 3 år i træk 1 div.
Mål i støvlerne, høj, hurtig, stærk og kan agere forsvar på hvert hjørnespark pga sin fysik...
jesperyellow 08:25          
Nicolas Mortensen har hvad Horsens står og mangler- nemlig mål i støvlerne. Det viste han også i suppen for Helsingør. Mener afgjort ikke Pohl er løsningen.
Enig at Koch Hersted også kunne være et godt match.
proege 09:16          
Pohl er en fantastisk hold spiller, men målsluger er han dog ikke!
Kan Bo H få gang i ham, så får man en temmelig komplet angriber
Fredag 17. januar