Luk

Bo H's ambitioner: Medaljer - så landstræner

| 3F Superliga | 24 kommentarer

Infoboks

Bo Henriksen vil gerne prøve at vinde medaljer i sit næste job, mens han på den lange bane drømmer om at blive dansk landstræner.

Bo Henriksen fortalte tirsdag, at han stopper i AC Horsens, når kontrakten udløber efter næste sæson.

Siden var AC Horsens-træneren i skjul for medier, der forsøgte at komme i kontakt med ham, indtil han dukkede op på Ceres Park onsdag aften, hvor han kunne fortælle om den fremtid, der venter, når han er færdig i AC Horsens.

Det er tid til at vinde noget, siger han til TV3 Sport.

- Nu skal der prøves noget nyt, og nu skal det være noget, hvor jeg kan vinde noget. Det kunne være skægt. Vi vinder hvert år ved at blive oppe i AC Horsens, det er vores guldmedalje, men det kunne være sjovt at få medaljer om halsen på et eller andet tidspunkt, siger han til TV3 Sport og understreger, at han vil gøre arbejdet færdigt i AC Horsens.

På den lange bane drømmer Bo Henriksen om at blive dansk landstræner.

- Min ambition er da et eller andet sted at blive landstræner. Det er at komme op, hvor det er allersjovest, og det er den jobfunktion, der er sjovest. Jeg tror ikke, Hjulmand skal være så bekymret lige nu, men om otte-ti år er det da målet. Har jeg ikke den ambition, så stopper jeg. Det er målet på den lange bane.

AC Horsens-træneren fortæller, at han traf beslutningen om at stoppe for tre måneder siden, og han er nu lettet over, at det er ude.

I interviewet med TV3 Sport fortæller han, at han er åben for både at skulle være træner, sportschef eller 'noget helt tredje' i fodboldverdenen, mens han for tiden har muligheder i det civile.

Næste sæson har AC Horsens altså en træner, der er på vej videre, men det bekymrer ikke Henriksen:

- Der er rigtig mange scenarier, som folk kan sætte op. Det kunne man også frygte sidst i Brønshøj, da jeg meldte det ud, men der blev vi nummer fire, som jeg husker det. Man ved aldrig, hvad der er rigtigt og forkert, men i sidste ende forholder jeg mig til kontrakten, glæder mig til at gøre arbejdet færdigt, og så må andre tage stilling til, om jeg skal være der eller ej, siger han.

Han siger desuden, at han gerne træder til side, hvis AC Horsens mener, at det er det bedste.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Jonas Dalgård

24 kommentarer

mimsdk 07:36          
Manden kan skabe resultater, er sin egen og skal nok kunne omgåes de små danske drenge med nykker - hvis det er der han en dag ender.
Er stor fan af Bos evner (samleren) !
Kim W 07:53          
Han er sjov, men gud forbyde at han bliver landstræner. Det ville blive ren Drillo-bold og jeg tror aldrig han bliver et tema. Tror heller ikke at han er interessant for et Top 6 hold i Danmark. Island eller Færøerne måske.
Ephedrine 07:57          
Altså han spillede da ikke Drillo bold i Brønshøj? Der var sgu fart over feltet og det var forfriskende. Skal man ikke passe lidt på med at dømme en træners stil....Nogle holder fast i en stil uanset materiale og får mega klø (Som FCN i Europa) og andre spiller ud fra det materiale de har til rådighed
Sophisticatus 08:04          
Er dybt imponeret over hvad den mand kan få ud af absolut intet. En top motivator! Glæder mig dog inderligt til han stopper. Jeg har har svært ved at se Horsens overleve uden ham.

Håber han får chancen i en større klub, hvor han kan prøve at spille lidt mere interesant fodbold, end det dræber bold ham har praktiseret det meste af Horsens tiden. Kan han få et hold til vinde medaljer i superligaen, så kan ham sagtens være en kandidat til posten om 8-10 år.
Aussie 08:11          
Håber at se ham i en klub med et ordentligt budget, så vi endeligt kan få se hvad BHs niveau er! Indtil videre har ambitionen udelukkende været at skulle overleve på lettest mulige måde, på grund af de små budgetter...
Gul mand 08:16          
Tror minimum det bliver i en job i en top 6 klub. Evt udenlandsk klub. Der er jo også familien at tage hensyn til.
En anden mulighed kunne være sportschef i en af topklubberne, har vist sig talent på det område.
VBK - Leeds 08:39          
Gul mand
Han har vist sig rigtig dygtig til at finde og udvikle spillere fra lavere rækker og gøre dem til superliga spillere, men dem de rent faktisk har betalt penge (Junker og ham nordmanden f.eks) har vel ikke været succeser. Lumb måske hvis de betalte ocergangssum for ham.
Onsdag 5. august
Tirsdag 4. august