Luk

Bo S.-trio med udløb: Vil gerne beholde dem

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Danny da Costa, Dominik Kohr og Robert Glatzel forlader alle Mainz, når deres lejeaftaler udløber til sommer, men Mainz-direktør Christian Heidel vil gerne beholde trioen.

Bo Svensson og Mainz leverede den store sensation, da de formåede at sikre sig en ny sæson i Bundesligaen, efter det længe så ud til, at de var på vej ned i den anden bedste række.

Her har Danny da Costa, Dominik Kohr og Robert Glatzel været tre af Svenssons helt store profiler, men dem har danskeren ikke til rådighed til næste sæson, da de alle blot har været på leje i klubben. Men det kan nå at ændre sig. 

Mainz-sportsdirektør Christian Heidel fortæller nemlig, at de gerne vil beholde trioen, men at det bliver svært på nuværende tidspunkt.

- Jeg har altid sagt, at så længe vi ikke har lagt låg på, så vil vi ikke tale om det.

- Alle tre spillere har kontrakt med andre klubber. Vi har lånt dem uden nogen købsoption. Nu er vi nødt til at tage det seriøst, og vi vil selvfølgelig gerne beholde alle tre, udtaler Christian Heidel til Sport1.

Danny da Costa og Dominik Kohr er lejet hos Eintracht Frankfurt, hvor Robert Glatzel derimod er på en lejaftale fra Cardiff City. 


Af Raymund Nelausen
Søndag 20. juni