Luk

Bo S. vil stoppe hamsterhjul med fem fridage

| Bundesliga | 8 kommentarer

Infoboks

Greuther Fürth - Mainz 05
Bundesliga (22/01)
Oddset 4,90 3,65 1,72
bet365 5,00 3,60 1,72

Spillerne i Mainz får her i landsholdsterminen fem dage uden holdtræning, hvilket Bo Svensson begrunder med, at de er fysisk og mentalt slidt efter et tæt program.

Mainz har i de foregående to landsholdsterminer spillet testkampe og trænet meget for at holde sig i topform, men sådan bliver det ikke denne gang.

Efter onsdagens træning er der nemlig ikke fælles træning i Bundesliga-klubben igen før næste tirsdag.

Spillerne står selv for at holde sig i gang, men det bliver altså til fem dage derhjemme, hvilket Mainz' danske cheftræner, Bo Svensson, begrunder således:

- Vi er i en anderledes fase af sæsonen, og i november sker der ofte en masse skader. Det er ikke kun på grund af den fysiske belastning, men også den mentale.

- Man har været i hamsterhjulet i flere måneder med træning og kamp, og på et tidspunkt tager kroppen selv en pause. Fridagene skal hjælpe med at sikre, at drengene kommer tilbage med fuld entusiasme, siger Bo Svensson ifølge Kicker.

Mainz ligger efter 11 kampe i Bundesligaen på en flot syvendeplads med 17 point.


Af Martin Schmidt
Fredag 21. januar