Luk

Bo Svensson og Mainz delte med Köln

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Mainz 05 - FC Köln 1-1
Bundesliga
41' 1-0 Jonathan Burkardt
47' 1-1 Salih Özcan

Mainz fik et point hjemme mod FC Köln, da mandskaberne spillede 1-1 i en knap så dramatisk kamp.

Det var nummer 10 mod 11, da Bo Svenssons Mainz fik besøg af FC Köln i Bundesligaen sent søndag eftermiddag. 

Blot tre point adskilte de to mandskaber, og en sejr ville derfor enten betyde, at Mainz kunne trække fra i midten af tabellen eller Köln kunne bringe sig op på siden af dagens modstander.

Bo Svenssons tropper havde inden opgøret været godt kørende med to sejre og en enkelt uafgjort i ligaen i de seneste tre kampe, mens gæsterne blot havde fået et point i de foregående to.

Det var også Mainz, der lagde bedst ud på bolden, men de største chancer tilspillede Köln sig.

Efter 21 minutter skulle Ondrej Duda have sendt gæsterne i front, men han misbrugte sin friløber med et overplaceret skud.

10 minutter før pausen var Anthony Modeste tæt på at score, men desværre for ham lavede Mainz-keeperen, Robin Zenther, en god redning.

41 minutter var gået, da der endelig gik hul på målbylden. Jonathan Burkardt lavede et fremragende soloridt og udplacerede Timo Horn inde i det lille felt. 1-0 til Mainz ved pausen.

Anden halvleg var ikke mere end tre minutter gammel, før Kölns Salih Ozcan kunne bringe balance i regnskabet. Han formåede at komme højest på et indlæg, og via hovedet sendte han bolden i nettet.

Ellers blev det en stille affære i resten af opgøret, hvor der gik lang tid mellem de store chancer.

Det endte derfor uden en vinder, men Bo Svensson og co. kravlede to placeringer op i tabellen med det ene point.

Marcus Ingvarsten tilbragte hele opgøret på bænken.


Af Rasmus Glud
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar