Luk

Bochum overtog førstepladsen fra HSV

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Fortuna Düsseldorf - Bochum 0-3
2. Bundesliga
12' 0-1 Simon Zoller
35' 0-2 Gerrit Holtmann
87' 0-3 Soma Novothny

Bochum tog en flot udesejr, da holdet slog Düsseldorf med hele 3-0 og genovertog førstepladsen i 2. Bundesligaen.

Mandag aften havde Bochum muligheden for at generobre førstepladsen fra Hamburger SV, som havde overtaget førstepladsen i weekenden med deres sejr over Heidenheim.

Bochum skulle på udebane møde Bundesliga-nedrykkerne fra Düsseldorf, som før kampen var placeret som nummer seks - dog kun med ni point op til førstepladsen.

I løbet af de første ti minutter havde Düsseldorf to store chancer, men Manuel Riemann diskede op med en flot redning.

Bochum var kyniske i den modsatte ende, da de fik chancen efter 12 minutter. Holdet kombinerede flot i venstre side, inden tyske Simon Zoller kom først på en indlæg og hamrede bolden i kassen til 1-0.

Omkring den halve time var billedet helt det samme. Riemann leverede en god redning på et forsøg fra Düsseldorf, mens Bochum straffede dem på det efterfølgende angreb.

Holdet kombinerede flot med flere førstegangsafleveringer, inden Gerrit Holtmann blev sendt i dybden. Alene med målmanden lagde han bolden over målmanden til 2-0.

Efter pausen havde Düsseldorf svært ved at blive farlige og få minutter før slutfløjtet, gjorde Bochum det også til 3-0.

Tæt under mål udnyttede netop indskiftede Soma Novothny en ripost, som han lagde i nettet til 3-0.

Med sejren går Bochum tilbage på førstepladsen i 2. Bundesligaen med to point ned til HSV.


Af Theis Fischer Brandt
Fredag 26. november