Luk

Bodø dukket af Milan trods Junker-scoring

| Europa League | 16 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Bodø/Glimt 3-2
Europa League Kvalifikation
15' 0-1 Kasper Junker
16' 1-1 Hakan Calhanoglu
32' 2-1 Lorenzo Colombo
50' 3-1 Hakan Calhanoglu
55' 3-2 Jens Hauge

Kasper Junker scorede på San Siro, men Bodø/Glimt måtte se sig slået af AC Milan med 2-3 i Europa League-kvalifikationen.

Kasper Junker og Philip Zinckernagel fik én på opleveren, da deres succesfulde norske klub Bodø/Glimt torsdag stod på San Siro i Europa League-kvalifikationen.

Her ventede AC Milan, der havde Simon Kjær med fra start, men som måtte undvære Zlatan Ibrahimovic på grund af coronavirus.

Bodø og især Kasper Junker fik en drømmestart på kampen i Milano, for efter 15 minutter lå bolden inde bag Gianluigi Donnarumma.

Junker modtog et godt indlæg fra Jens Hauge, som den tidligere Superliga-spiller bankede ind til 1-0.

Føringen varede dog blot et minut, for så havde Hakan Calhanoglu udlignet i den anden ende efter et skud fra kanten af feltet. 1-1.

Efter en halv time blev det 2-1 til Milan takket være den 18-årige angriber Lorenzo Colombo, der stod klar ved bageste stolpe til at sparke bolden ind efter en hælaflevering fra Calhanoglu.

I anden halvleg blev det så også 3-1, da Calhanoglu hamrede bolden ind efter et hjørnespark, inden Jens Hauge bragede kuglen in til 3-2 langt udefra kort efter.

Daniel Maldini fik mod slutningen et mål annulleret for offside, men Bodø pressede på for en udligning i slutminutterne.

En dødbold fra Zinckernagel var tæt på at blive headet i mål, mens Ulrik Saltnes fik en kæmpe chance i overtiden, men skuddet røg over.

AC Milan kørte derfor sejren hjem og er videre til Europa League-playoff.

Bodø/Glimts europæiske eventyr slutter for denne gang, men så kan danskerklubben koncentrere sig om at styre mod det norske mesterskab i Eliteserien.


Af Sara Margren

16 kommentarer

CopenhagenNoice 22:25          
Så den ikke. Men kæmpe øv. Kunne have været fedt for Bodø at krydre en konge-sæson med mere EL
van_Basten7 22:25          
God første halvleg hvor Milan burde have været foran med min. 2-3 mål.

Sådan gik det ikke og så blev det nervøst til sidst med et par gode muligheder for Bodø.

Synd at Tonali ikke fik længere tid - men godt at se at man bruger både Colombo og Maldini, selvom sidstnævnte ikke var så stærk i dag.
Fusion 22:26          
Glimt bommet alene med keeper 2 minutt på overtid. Hadde fortjent ekstraomganger her.

JP Hauge, fy faen for en spiller. Blir solgt for 100 millioner.
Milanistar 22:26          
Uacceptabelt at det skulle holde så hårdt. Al initiativ blev overladt til Bodø til sidst, hvilken næsten havde kostet os. Tydeligt at se effekten af at spille med og uden en rendyrket 9´er på banen. Jeg kalder den; Hakan bliver valgt som sæsonens spiller i Milan. Den mands udvikling er for vanvittig.
Fox@Mulder 22:27          
Tæt på 3-3 til sidst, men set over hele kampen var der klasseforskel, som der også skal være. 11-1 i afslutninger efter første halvleg.

To gange redder Bodø på stregen og Milan kunne/burde ha lukket kampen til 4-1/5-1/4-2/5-2.

Godkendt kamp ellers - uden 6 førsteholdsspillere og i langt dårligere kampform.
Chrillinho 22:28          
Den kamp skulle have været lukket efter 60 minutter, med 4-5 mål. Men okay, sådan skulle det ikke være. 3-2 er en sejr og så videre. Ham der Hauge er sgu fræk nok. Kunne godt se ham få en plads i stedet for Castillejo i hvert fald.
Fox@Mulder 22:29          
@Fusion

3-3 havde været rent tyveri - Milan havde mest spil, dobbelt så mange afslutninger og får reddet 2 gange på stregen.
Søndag 25. oktober
Lørdag 24. oktober
Ingen røde lamper blinker trods sløj ACH-start
09:39
FCM stjal sejren over Brøndby dybt i overtiden
09:39
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:38
AGF-kvartet fortsat ude til FCK-brag
09:37
FCK jagter oprejsning mod formstærke AGF
09:36
Liverpool overvandt chokstart mod Sheffield U.
09:36
Vanvittige Lewandowski satte ny BL-rekord
09:36
Rosted om Sviatchenko: Skulle være vist ud
09:27
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:26
Fyret AaB-assistent får trænerjob på Færøerne
09:23
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:21
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:19
Priske efter sejr: Et signal til konkurrenterne
09:19
Liverpool overvandt chokstart mod Sheffield U.
09:18
FCM stjal sejren over Brøndby dybt i overtiden
09:17
Koeman: VAR bliver kun brugt imod Barca
09:17
Liverpool overvandt chokstart mod Sheffield U.
09:17
Priske efter sejr: Et signal til konkurrenterne
09:13
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
09:13
Varm FCM-profil: Føler mig okay skarp
09:12
FC Nordsjælland - Jonny on the spot
09:11
Liverpool overvandt chokstart mod Sheffield U.
09:10
Man United-tråden
09:09
Brøndby-anfører: Vi taber, når vi er gode
09:05
Sviatchenko efter comeback: Helt fantastisk
09:05