Luk

Bodø enige med japanere om Junker-handel

| International | 10 kommentarer

Infoboks

Celtic - Bodø/Glimt
Europa Conference League Slutspil (17/02)
Oddset 1,55 4,20 5,10
bet365 1,57 3,80 6,00

Kasper Junker er tæt på at skifte til Urawa Red Diamonds. Bodø/Glimt er blevet enige med den japanske storklub om en handel, erfarer bold.dk.

Der har været skrevet meget om Kasper Junker de seneste dage. 

Den 27-årige angriber forlod søndag aften Bodø/Glimts træningslejr i Spanien i frustration over, at klubben angiveligt havde afvist et bud på 15 millioner kroner fra den japanske storklub Urawa Red Diamonds dagen forinden.

Men nu er de to klubber ifølge bold.dk's oplysninger blevet enige om en handel, der sender den danske topscorer til Tokyo.

bold.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kasper Junker, men tirsdag eftermiddag har den norske avis VG fået en kort udtalelse fra ham.

- Jeg er sikker på, at der kommer en større afklaring på sagaen snarest, skriver Kasper Junker til VG.

Bodø/Glimt har ikke ønsket at kommentere Junkers udtalelse over for VG.

Urawa Red Diamonds spiller i den bedste japanske række og hører til i Tokyo-området med et stadion, der kan huse 63.000 tilskuere. 


Af Anders Borup

10 kommentarer

ItsMcDuff 16:20          
Kan blive et virkelig fedt eventyr for Junker. Han var nok alligevel aldrig kommet omkring landsholdet, så kan sagtens forstå at eventyret i sig selv (og nok også en klækkelig hyre) trækker meget i ham som 27 årig.
Pantic 16:41          
Mon ikke det er pengene der trækker. Kunne han (havde talentet været der) som Hauge og Zink. Havde han nok ikke taget til Japan.
Ingen kan fortænke ham i det. Skuffelse i Horsens og GF. Har en fantastisk sæson i Bodø. Cash in mens man kan.
umop apisdn 17:04          
Det hjalp åbenbart bare at skride. Det viser at Junker tog den rigtige beslutning at sætte hårdt mod hårdt.
Skybot 17:08          
Umop
Ja, det kan desværre betale sig, at te sig som et lille barn.
Tragisk.
Slettet(062004213008) 17:22          
skybot... Du aner jo ikke baggrunden til han skred!!! Måske han er blevet lovet nogle ting som ikke blir overholdt... Tænk sig at kommentere på noget man ikke aner noget om.. Tragisk..
Hvepsebørge med rå løg 17:23          
Fedt for Junker, men man må sandelig ikke håbe, at ungdom og andet letpåvirkeligt godtfolk tager ved lære af historiens morale: Man skal bare skabe sig og skride fra hele lortet, så ordner tingene sig.
Bruger7410 17:40          
Åh det fantastisk med den danske tastatur-kriger generation.
Har du nogen ide om, at han egentlig har skabt sig??

Det siges, at han blot har skiftet hotel for at få ro til at tænke og først R E J S T fra træningslejren i dag som de norske aviser beretter om. E F T E R Bodø har accepteret et bud.

Kan Eurosport.no eksperten måske have hold i sin udtalelse om, at det er Bodø der kommer med undskyldninger?

Jesus et stempel at få på sig grundet generation-tastatur-krigere uden info men fordomme i top.

Sørgeligt.
Onsdag 26. januar