Luk

Bodø/Glimt røg ud til Legia - ECL-kval venter

| Champions League | 44 kommentarer

Infoboks

Legia Warszawa - Bodø/Glimt 2-0
Champions League Kvalifikation
41' 1-0 Luquinhas
90' 2-0 Tomas Pekhart

Bodø/Glimt formåede ikke at vende sidste uges 2-3-nederlag til en samlet sejr mod Legia Warszawa i Champions League-kvalifikationen. I stedet vandt polakkerne samlet med 5-2.

De norske mestre fra Bodø/Glimt tabte i sidste uge 2-3 til Legia Warszawa på hjemmebane i kvalifikationen til Champions League.

Onsdag var det så tid til returopgøret, hvor de polske mestre fra Legia lagde græs til kampen, der ville give den samlede vinder en plads i anden kvalifikationsrunde.

Bodø/Glimt havde mest at jagte i kampen, og det kom også til udtryk fra kampens start, hvor de norske mestre var mest på bolden.

Faktisk var nordmændene mest på bolden gennem det meste af første halvleg, men alligevel var det hjemmeholdet, som først kom på måltavlen.

For kort inden pausen blev en clearing sendt op omkring midtercirklen, hvor Mahir Emreli snittede bolden videre til Luquinhas, der snød offsidefælden og kom afsted mod mål.

Bodø/Glimt-forsvaret så dog for en stund ud til at være nået tilbage på plads, men efter et par skarpe træk i feltet, så fik Luquinhas alligevel fundet plads til en afslutning, som strøg over i det lange hjørne.

Scoringen tog pusten fra Bodø/Glimt, der kæmpede med at få kontrol over kampen i anden halvleg.

Derfor var det da heller ikke overraskende, at Legia fik den første muligheden efter pausen, da Bartosz Kaputska headede forbi mål.

Bodø/Glimt havde dog også mulighed for at udligne lidt senere i halvlegen, men Sebastian Tounekti headede på overliggeren efter et hjørnespark.

Tættere på en udligning kom det norske mesterhold ikke i kampen, hvorfor Tomas Pekhart i stedet kunne gøre det til 2-0 i overtiden efter en omstilling, hvilket også blev kampens sidste scoring.

Dermed er Legia videre med en samlet sejr på 5-2, mens Bodø/Glimt til gengæld er færdige i Champions League-kvalifikationen.

Det norske hold er dog ikke helt ude af de europæiske turneringer endnu, for klubben går nu videre til anden kvalifikationsrunde i den nye Europa Conference League.


Af Krister Olsen

44 kommentarer

bruger 130811 22:13          
Er det ikke Europa League kvalen de ryger i?
bruger 108488 22:21          
Nej, de skal spille play off kampe for at kvalificere sig til EL.
KimTrondheim 22:32          
Bodø/Glimt har nylig fått skader på sine kantspillere, noe som har ødelagt rytmen i angrepsspillet. Uheldigvis. For Bodø/Glimt handler alt om innøvde bevegelser og relasjoner. Derfor spiller de samme spillerne mye, med få utskiftninger. Når to viktige spillere er ute, blir laget sårbart. Så skal det sies at årets lag er litt dårligere enn i fjor, men da var Glimt helt vanvittig gode. Skal sies at hele angrepsrekken ble solgt i vinter. Glimt er fremdeles et godt lag, men mangler det lille ekstra, iallfall i Europa. Og spesielt med skader på viktige spillere, rett før kvalifiseringskampene.
Slettet(550805210709) 22:43          
Tak for information omkring holdet, Kim. Jeg tænker lidt på at følge norsk fodbold i denne sæson. Har du selv et favorithold, og er der nogen spændende hold som satser ekstra meget på unge talenter ligesom Nordsjælland i Dk?
KimTrondheim 23:18          
Olvi: Spennende. Nordsjælland er nok foran alle på å satse ungt, de er et forbilde for mange. Jeg hadde gjerne sett Flemming Pedersen overta mitt favorittlag, Rosenborg. Men det skjer vel neppe. Lag som ofte har brukt/bruker mange unge spillere er Strømsgodset, Bodø/Glimt og Haugesund. De to første har tradisjonelt spilt offensiv og god fotball i 433. Haugesund er mer defensive. Odd er også gode til å få frem unge talenter.
Slettet(550805210709) 23:25          
Takker for svaret. :)

Jeg så Vålerenga vs Lillestrøm i søndags. Lillestrøm forstår at trække tiden. :D

Ellers udemærket kamp, god og underholdende.
Calle 23:28          
Bodø/Glimt ryger i Conference League kvalspillet, fordi de røg ud i første kvalrunde. Fra nu af (altså fra 2 runde af kvalspillet og frem til playoffen) ryger man over i Europa League. Det er sket, fordi der er færre hold med i Europa League, netop på grund af den nye "liga".

Til det andet, så har Bodø/Glimt være garant for at have mange gode ungdomsspillere. Nordsjælland hentede blandt andet Schjelderup i Bodø, og som vores norske ven skriver, så er Strømsgodset også garant for ungdomsspillere, ligesom jeg selv vil sige at Odd er. De har i hvert fald haft mange gode unge spillere
Torsdag 21. oktober
Onsdag 20. oktober