Luk

Bodø/Glimt skuffer: Molde tæt på mesterskab

| Eliteserien | 0 kommentarer
Bodø/Glimt skuffer: Molde tæt på mesterskab
Foto: Getty Images

Bodø/Glimt smed en 2-0-føring mod danskerklubben Haugesund, og derfor er Molde snublende tæt på at kalde sig norske mestre.

Alt pres var søndag aften på Phillip Zinckernagels Bodø/Glimt, som var tvunget til sejr for at holde en smule liv i forhåbningerne om at kunne overtage førstepladsen i Eliteserien.

Førstepladsen Molde vandt nemlig lørdag og var foran med ni point inden dagens Bodø/Glimt-kamp mod Haugesund, der havde Mikkel Desler, Pascal Gregor og Benjamin Tiedemann Hansen med fra start.

Kampen fik en hæsblæsende indledning med tre kasser indenfor de første 20 minutter, hvor Bodø/Glimt kom foran 2-0, inden Haugesund fik reduceret.

Den stilling holdt til langt ind i anden halvleg, hvor Zinckernagel og holdkammeraterne blev reduceret til ti mand efter to advarsler til Fredrik Bjorkan.

Det gav mere plads til Haugesund, som fik udlignet til 2-2, da en flad bold blev sparket indover, og så ramte Vegard Bergan den og sendte bolden i eget net.

2-2 blev kampens resultat, og dermed skal Molde i de resterende tre runder blot hente to point for at kalde sig mestre, hvis Bodø/Glimt henter tre sejre. Et point vil også være nok, hvis Molde fortsætter med at have den noget bedre målscore, som man har indtil nu.

Bodø/Glimt har nu spillet sine seneste fire kampe uafgjort.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 23. januar
Onsdag 22. januar