2022-04-01 07:04:02

Bøder: Nye regler kan ramme SL-aktører hårdt

Superliga-aktørerne kan fremover bliver ramt langt hårdere af bøder og karantæner, efter nye regler netop er trådt i kraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OBS: Dette var bold.dk's bud på en aprilsnar 2022.

3F Superligaens trænere og spillere skal fremadrettet træde varsomt, hvis de vil undgå karantæner og eventuelle bødestraffe.

Efter et møde torsdag aften er det blevet vedtaget, at der nu vil være mange flere episoder før, under og efter kampene, som kan udløse straf.

De nye tiltag er en direkte konsekvens af, at der i denne sæson er set flere eksempler på upassende opførsel fra aktørerne, som man nu ønsker at have hjemmel til at straffe hårdere.

De nye regler er fastsat af en arbejdsgruppe af tidligere topdommere og -spillere, som er samlet under gruppen Fodboldens Juridiske Og Lovgivende System, i daglig tale kaldet F.J.O.L.S., og herunder kan du se en udvalgt liste af overtrædelser, som pr. dags dato gælder i de bedste danske fodboldrækker.

- Sarkastisk eller provokerende hop på sted i eller omkring det tekniske felt.

- Spark til mikrofon, kameraudstyr eller andre optage-remedier, som koster mere end 10.000 kroner. Alt op til 9.999 kroner er under bagatelgrænsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bøder: Nye regler kan ramme SL-aktører hårdt
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- At undlade at juble med en holdkammerat for i stedet at overfuse modstander. Hvis holdkammerat er inden for to meter af modstander, må man dog gerne hovere, da man her befinder sig i ‘gråzonen’.

- At pege på sit armbåndsur for at antyde tidsudtræk. At pege på modsatte håndled er dog tilladt, og bærer man ikke armbåndsur, må man gerne pege på begge håndled samtidig.

- At gøre brug af en række på forhånd definerede skældsord. Ord som brilleaber, kødhoved eller Henrik er strafbart. Ord som fusentast og filejs er tilladt.

- At have et rygnummer over 30 uden at have en rigtig god grund til det. 

- At spille i korte ærmer, men samtidig have handsker på. 

- Hvis en træner oplyser én holdopstilling til superliga.dk og modstanderen en time før kampen, men viser sig at stille op i en anden under kampen. 

Nye værktøjer vækker glæde

Hjort Jensskov fra Instansens Fodbolddisciplin er meget glad for, at der nu er mulighed for at stange flere karantæner og bøder ud.

- Det er altafgørende for elitefodboldens fremtid, at vi kan slå hårdt ned på drengestreger og unoder.

- Moderne fodbold handler om meget mere end selve spillet, og med disse nye muligheder kan vi skabe et bedre produkt for dommere og tilskuere.

- Vi skal heller ikke glemme vores ansvar i samfundet. Fodboldspillere og i særdeleshed dommere er store idoler for mange unge drenge og piger, og det nytter ikke noget, hvis de unge fans uge efter uge bevidner dårlig opførsel og sprogbrug.  

Støtte-trøjer

For at rejse kapital og betale lønninger til medlemmerne af F.J.O.L.S har Instansens Fodbolddisciplin fået produceret en række t-shirts og trøjer, som fodbold- og dommerfans landet over kan erhverve sig.

På trøjerne vil der være print, som støtter den danske dommerstand, der uge efter uge udsættes for hård kritik på blandt andre sociale medier.

Print som ‘Free the referee - it’s not funny’ og ‘De elsker dommerne, dem som ikke hopper’ vil være på trøjerne, som kan købes for blot 470 kroner, hvoraf hele 50 kroner går ubeskåret til et godt formål.

Den arbejdsgruppe, som har stået for nye regulativer, har fået hjælp udefra af sportskonsulentfirmaet Manatee Consult og direktør Rasmus Marvits.

Marvits er stolt af, at han endnu en gang har haft indflydelse på dansk, professionel fodbold. 

- Det er selvfølgelig rigtig stort for mig, at jeg igen har udstukket linjerne for, hvilken vej dansk elitefodbold skal. 

- Mange har fortalt mig, at jeg med mit spil på banen satte standarden for andre, og at jeg kan fortsætte i samme spor uden for banen, er selvfølgelig både forventet og rigtig nice, siger Marvits til bold.dk. 

De første bøder eller karantæner kan se dagens lys allerede fredag aften, når Viborg tager imod SønderjyskE. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce