Luk

Luk

Boile rolig trods baneinvasion: Født i Ballerup

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Nicolai Boilesen var ikke nervøs, selvom en gruppe FCK-fans invaderede banen, efter FCK havde sikret guldet. Jeg er født i Ballerup, smiler han.

FC København advarede på forhånd folk mod at løbe på banen i søndagens guldfest, men det var tilsyneladende ikke alle, der havde forstået det.

Både efter slutfløjt og i forbindelse med pokalløftet løb tilskuere fra Sektion 12 på banen, og det udviklede sig på et tidspunkt til kortvarig håndgemæng med vagterne for en mindre gruppe.

Det medførte en voldsom pibekoncert fra resten af tilskuerne i Parken.

FCK-profilen Nicolai Boilesen har forståelse for den store glæde hos fansene, men tumulten er naturligvis ikke i orden.

- Jeg kan godt forstå, man er euforisk. Nu har man jo set her de sidste par uger i både oprykningskampe og mesterskabsting, at det er gået helt amok, med at folk løber ind på banen. Det har jeg som sådan ikke noget imod.

- Det er mere det med, at sikkerheden selvfølgelig skal være der, og man skal opføre sig ordentligt. Der var lige en enkelt situation for eksempel, og det skal vi jo helst ikke have. Det skal være en glædens dag, men at man er euforisk ovenpå to sæsoner uden et trofæ, kan jeg fandeme godt forstå, siger Boilesen efter kampen.

Arh, nu er jeg født i Ballerup

Nicolai Boilesen lagde i første omgang ikke mærke til, at tilskuere løb på banen ved pokalløftet.

- Jeg jublede bare lidt, og pludselig kunne jeg se, at der var nogle, jeg ikke kender, der kom løbende, fortæller han.

FCK-spilleren følte sig dog ikke utryg og overvejede at løbe ud af stadion.

- Arh, nu er jeg født i Ballerup, så det betyder ikke så meget, siger Boilesen med et smil og tilføjer:

- Nu er det jo også vores fans, kan man sige, så det vil være underligt, hvis jeg skulle behøve at være nervøs for det.

Efter tumulten med vagterne var Boilesen og flere andre spillere nede for at snakke med Sektion 12.

- Der til sidst hvor der var en episode... Jeg er med på, og jeg er kæmpe fan af, at man er euforisk, og de har været en kæmpe støtte hele sæsonen igennem. De har helt klart været vores 12. mand og hjulpet os igennem svære perioder, men vi skal selvfølgelig opføre os ordenligt, understreger Boilesen.

Se pokalløftet med efterfølgende baneinvasion i toppen af artiklen.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Martin Schmidt

10 kommentarer

LEEDSJE 10:49          
Uha uha Big man comin through..
losamigoss 10:53          
Boile er sgu en mand af folket! Klasse spiller og personlighed :)
varulv 10:56          
Rygterne vil vide, at det eneste, som kan få Chuck Norris ned med nakken er en dag i Ballerup.
davies 11:06          
Hvor du voksede op i et af de fine kvarterer. Villa, vovse, og kernefamilie. At vokse op i Ballerup giver ikke patent på "coolness" - det handler om som så mange andre steder hvorhenne i byen. Tillykke med guldet.
CopenhagenNoice 11:24          
@leedssdr og davies: Og hvad så med jeres lamme kommentarer? Spillerne kan sgu snart ikke ytre sig før der sidder en klogeÅge klar med en sviner. Det er jo sagt med et smil.
Tropico 11:26          
For os andre der var på stadion, så var de halvhjerner, der løb ind på banen, ikke ligefrom fede at se på. Der var meldt ud på forhånd af FCK om, at man skulle blive på tribunerne - særligt efter alle de situationer rundt omkring i Europa, hvor der var baneinvasion. Godt at se, at os 35.300 andre tilskuere forstod pointen, når de 100-150 fra Sektion 12 - alt for aldrende til unge tosser, skulle løbe ind - størstedelen med hætter over ansigtet.

Hele stadion piftede hver gang de gik ind. De troede det var fedt og sejt. Jeg forstår ikke pointen, når resten af stadion står fint og jubler sammen, og vi jo alle bare ønsker at fejre mesterskabet sammen - at de halvhjerner så skal løbe ind på banen.

I øvrigt blev en ung fyr inde omkring spillerne efter de andre tumler var kommet tilbage bag målet. Han blev så fanget efter at have undveget en 4-5 vagter. Så kom der vel en 30 stk kampklare idioter ind igen fra S12. De ville befri den unge gymnasieelev uden maske. For der stod jo på de to storskærme, at en baneinvasion ville koste 10.000 i gebyrer. Det resulterede så i, at en idiot fik slået en steward i hovedet, så han røg i jorden. Den unge fan fik de ikke med. Han blev ført ud.

Utroligt man ikke bare kan fejre mesterskabet på tribunen og respektere de andre. De var en meget lille del af hele S12, som så sig nødsaget til at løbe ind på banen. De er ene skyld I, at der ikke udelukkende var jubel. Få dem ud, eller næste gang sæt et større hegn op, hvis man frygter, at dette kan ske igen.
AC2021 12:06          
Hahaha Sådan Boile!! På den lokale Grill bar i Ballerup skal man sgu ikke være sart! #Overskudsbemærkning #Tillykkemedguldetdrenge :)
Lørdag 25. juni