Og det er der kommet et slagkraftigt mandskab ud af!
Det er i hele fodbold-Europa på mode at stille med tre stoppere, fem mand på midtbanen og to angribere, og den trend følger vi naturligvis også, når vi sætter holdet op taktisk.
Her er Efterårets hold:
Målmand:
Nicolai Larsen, Silkeborg.
Et af de bedste signinger i sommerens transfervindue. Har skabt stabilitet og sikkerhed i Silkeborgs bageste geledder og har både reddet vitale point, men også været igangsætter til en masse farlige angreb.
Boblere: Jacob Rinne, AaB og Mads Hermansen, Brøndby
Forsvarskæde:
Artiklen fortsætter efter billedet

David Khocholava, FC København
Andreas Maxsø, Brøndby
Erik Sviatchenko, FC Midtjylland
Tre brølstærke stoppere, som har været fuldstændig vitale for deres respektive klubbers stærke defensiv. Ethvert provinsdiskotek bør overveje at hyre trioen i december som udsmidere.
Boblere: Rasmus Thelander, AaB og Erik Marxen, Randers
Wingbacks:
Kevin Diks, FC København
Victor Kristiansen, FC København
Der står FCK på begge wingbacks. Fri transfer-scoopet Kevin Diks har leveret varen med masser af mål og assist. Og unge Kristiansen har taget teten på den anden back og sat sig tungt på den post med stabile indsatser.
Boblere: Kristoffer Pallesen, AaB, Christian Sørensen, Paulinho, FC Midtjylland og Rasmus Carstensen, Silkeborg
Defensiv midtbane:
Raphael Onyedika, FC Midtjylland
Det var meningen, at Jens-Lys Cajuste skulle sælges i sommer, og derfor var han ikke med i de første mange runder af efteråret. I stedet fik Onyedika chancen, og den har han bare grebet fra dag 1.
Bobler: Lasse Berg Johnssen, Randers og Josip Radosevic, Brøndby
Central midtbane:
Evander, FC Midtjylland
Når brasilianeren svinger taktstokken på FC Midtjylland-midtbanen og samtidig er i sit allerhøjeste spillehumør, er der ingen i Superligaen, der kan matche hans niveau.
Boblere: Jens Stage, FC København og Morten Frendrup, Brøndby
Offensiv midtbane:
Pep Biel, FC København
Efter en underlig første tid i FC København, hvor han ofte blevet kylet rundt på pladserne af Jess Thorup, har den lille spanske tekniker endelig fundet sin form, sin plads og sit tårnhøje niveau på den offensive midtbane.
Bobler: Sebastian Jørgensen, Silkeborg, Iver Fossum, AaB og Vito Hammershøy-Mistrati, Randers
Angribere:
Mikael Uhre, Brøndby og Stephen Odey, Randers
Sikke en duo! Uhre fortsætter, hvor han slap i seneste sæson med masser af ultravigtige scoringer, mens Odey har været en af efterårets helt store åbenbaringer og vist sig at tilhøre den absolutte angrebstop i Superligaen.
Boblere: Nicklas Helenius, Silkeborg og Jonas Wind, FC København

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga





















