2022-01-28 11:46:49

bold.dk erfarer: Uhre afviste Serie A-klubber

Da Brøndby-bomber Mikael Uhre takkede ja til skifte til Philadelphia Union, var det samtidig et nej tak til tre europæiske klubber samt amerikanske Orlando City, erfarer bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

2 - 1

VFF

Mikael Uhre har scoret sit sidste mål i Brøndby-trøjen. Har spillet sin sidste kamp og deltaget i sin sidste træning.

Fremover bliver det MLS-klubben Philadelphia Union, der får glæde af Brøndby-angriberens arbejdskraft, men Uhres udlandseventyr kunne meget vel være startet andetsteds.

Som det har været ude i medierne tidligere, afviste angriberen klubber fra Fjernøsten og Mellemøsten i de helt tidlige faser: Hverken sportsligt eller menneskeligt så han sig i de ligaer.

Men da det hele snerpede til, skulle Uhre og hans familie i følge bold.dk’s oplysninger vurdere fem muligheder: De to italienske Serie A-klubber Venezia og Salernitana, Saint Etienne fra Ligue 1 og så Orlando City og altså Philadelphia Union fra MLS.

Det bliver altså hverken til ophold i det italienske, det franske eller i Florida for den 27-årige angriber, som i stedet bytter Vestegnen ud med Pennsylvania. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -bold.dk erfarer: Uhre afviste Serie A-klubber
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I Brøndby efterlader Mikael Uhre et gigantisk hul som den klart mest farlige mand de seneste sæsoner.

Og selvom der lander tæt på 20 millioner kroner i klubkassen, er det også et farvel til drømmen om at genvinde det danske mesterskab, mener bold.dk’s chefredaktør: LÆS HER.

Mikael Uhre blev med 19 scoringer en suveræn topscorer i klubbens mesterskabssæson, og i denne sæson har han fortsat målformen med 11 styks i Superliga-regi. Nummer to på den interne Brøndby-topscorerliste er Christian Cappis med tre mål…

Uhre tager sig godt betalt for sit ophold i Philadelphia med en startløn på ti millioner danske kroner det første år. Siden smider hans nye arbejdsgiver en million kroner oveni lønnen for hvert år, Uhre bliver i klubben. Kontrakten er på tre år - med mulighed for et yderligere år oveni.

Se Uhres mål i Brøndby i denne sæson øverst i artiklen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

2 - 1

VFF

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce