Luk

Bologna-chef: Jeg kan ikke stoppe Lukaku

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Bologna - AC Milan
Serie A (30/01)
Oddset 4,10 3,80 1,85
bet365 4,00 3,80 1,80

Bologna-træner Sinisa Mihajlovic har stor respekt for Romelu Lukaku, som han ikke mener, at han selv ville være i stand til at stoppe på banen.

Romelu Lukaku er i blændende form for tiden og har scoret 11 mål i 12 kampe i alle turneringer i denne sæson.

Lørdag står Bologna overfor den store belgier i Serie A og ifølge Bologna-træner Sinisa Mihajlovic, er det godt, at det ikke er ham selv, der skal i aktion.

Det sagde han på et pressemøde fredag.

- Som fodboldspiller ville jeg ikke kunne stoppe ham. Han er hurtigere, stærkere og større end mig. Måske kunne jeg stoppe ham i en boksering, men på en fodboldbane, hvor man ikke kan tage ulovlige midler i brug, ville jeg ikke vide, hvordan jeg skulle gøre, siger Mihajlovic.

Han må i stedet sætte sin lid til sine forsvarsspillere, når Bologna skal forsøge at tage den tredje udebanesejr mod Inter i træk.

- Man siger jo, at der aldrig er to, uden der også er tre. Så i morgen må vi se, om det er sandt, eller om kampen bliver undtagelsen, der bekræfter reglen.

Kampen mellem Inter og Bologna sættes i gang lørdag aften klokken 20.45.


Af Jonas Nielsen
Onsdag 27. januar